Påskeferien blev indledt med et nyt strikketøj - begge dele tiltrængt. Helt nyt strikketøj er det strengt taget ikke, men 1. forsøg er nu så tilpas længe siden at jeg har lyst til en omgang mere = Linus med de fantastiske farver er kommet på pindene.
Derudover strikker jeg de gule strømper som i påskens anledning får en del omgange i ny og næ, når der lige er en pause fra
- haven der trænger til en kærlig forårsrengøring, særligt græsset (sneskimmel!!)
- et enkelt familiebesøg (fik vi det vist kogt ned til)
- Aalborg Zoo som skal gøres usikker i morgen
- et besøg af mormor
- almindelig madlavning og rengøring
- leg med ungerne
Nej det er faktisk ikke så meget vi har programsat i ferien. Og heldigvis for det - vi skal være sammen, spille, lege, spise god mad og være ude.
Manden mener så heller ikke han har ferie - han skal på seminar alle tre dage. Ha, det giver jeg ikke meget for. Lige nu sidder han i et fly på vej til London med indbygget fritid og teaterbesøg oven i de arbejdsrelaterede arrangementer. Ja, ja - skulle han komme forbi en velassorteret boghandel har han til lejligheden fået en lille liste med med bogtitler på strikkebøger.
Børnene sover, så nu vil jeg sætte mig i sofaen og smovse i resterne af en særdeles velsmagende lagkage og strikke en pind eller to.
God Påske. Det lyder som den helt rigtig kombination med masser af afslapning. Jeg håber manden har nogle gode bøger med hjem fra han lille ferie i London. Ellers må du sende ham i Liberty eller hos Shaukat (billig libertystof).
SvarSletSuk sneskimmel, kigger du forbi min græsplæne bagefter, den kunne godt trænge til en kærli hånd ;-9
Den ferie lyder helt rigtig - helt som vi har planlagt vores.
SvarSletLinus ser skøn ud - deeeejlige farver - det er så hyggeligt et strikketøj!