Orchid

Orchid er færdig. Helt færdig. Og jeg er bare så glad og tilfreds med resultatet. Den vil blive brugt igen og igen og igen... Designet er så lækkert og gennemført - hende Helga Isager kan virkelig noget. På billedet ser Orchid noget 'tynd' ud i det, det er jo meningen, at der skal være en model indeni, som alt det ribstrikkede kan smyge sig om. Modellens ejer har bare lidt (?!) graviditetskilo på sidebenene endnu, så hende får I altså ikke at se.

Og så har jeg bare nydt processen hele vejen igennem - Orchid har været så skøn at strikke.

Mønster: Orchid fra Amimono - købt i Jægergårdsgade i Kbh., men nu har Helga Isager også fået en online butik.

Ændringer: Ribben er strikket et par centimeter længere end i opskriften og i halskanten gik jeg for hver centimeter et nummer ned i pindestørrelse (tak Ulla, halskanten sidder helt perfekt).

Garn: Tvinni Tussah, 65% merino uld og 35% silke, farve 1, og en sytrådstynd guldfarvet bomuldstråd. Forbrug ialt 232 gram, hvoraf de par-og-tres kommer fra guldtråden (lidt mere end to ruller). Garnet er så lækkert og så blødt på kroppen, at jeg allerede drømmer om at strikke i det igen.

Pinde: 3 mm bambus (no name) rundpund 60 cm. Rundpinden har ret spidse ender, hvilket viste sig at være en fordel, da man ofte skal strikke masker sammen tre og tre. Og så lige rundpinde i 2½ og 2 mm til halskanten.

Hot: I den grad!

God weekend!

Lidt har også ret

Tak for alle jeres kommentarer - det varmer meget.

Vi er ved at vende os til tingenes tilstand. Meidicinen smager af brombærsødet sukkervand og sønnike labber det i sig, så der er heldigvis ingen problemer med at give ham det. Hans tal er helt normale igen og han trives som enhver baby. Vejer ca. 5 kg nu og har fine deller og elastikker på håndledene. Mums. Det går så godt, at vi 'glemmer' at han har fået påhæftet en lidelse. Og det er jo i virkeligheden rigtig dejligt.

Vi døjer lidt med at lære ham, at om natten sover man (udover måltiderne selvfølgelig), og at der ingen underholdning er - selv hvis man forsøger med sit mest charmerende smil (jo, vi har fået det første fantastiske smil). Men han er et roligt gemyt og brokker sig ikke synderligt over kedelige forældre med lukkede øjne.

Her er han 4 uger gammel.

Lidt strik bliver det da også til indimellem.

Orchid er næsten færdig. På billedet mangler den ene side at blive monteret + halsen - nu mangler kun den sidste 1½ cm i halsen.

Derudover den første strømpe af et par til mig selv i super lækkert Lornas Lace's strømpegarn - beviset på for meget ventetid på hospitalet.

Til sidst 'blusen med huller' til Kristine. Strikkes i blødt og lækkert CottonWool (Gepard), så hvis den unge dame ikke anvender denne trøje mere end de andre jeg har strikket, så er det den sidste strikkede bluse/trøje i et stykke tid. Kristine er ikke meget for uld, fair nok, men dette garn har hun selv bedt om til en trøje, så...

Ribvest nr. 3

Uge 1 var ren idyl. Vi brugte timer på at kigge på vores lækre unge, vi nød de første gåture med barnevognen og det var rendyrket lykke at se på hvor forelsket storesøster er i lillebror. Andreas spiste, sov og sk.. og trivedes som enhver nyfødt baby.

Uge 2 blev boblen slået i stykker. Andreas bon'ede ud på PKU-testen og vi måtte lige pludselig forholde os til, at han har fået påhæftet en alvorlig kronisk sygdom. Det betød hasteindkaldelse på hospitalet (en telefonopringning om at komme NU), blodprøver, samtaler med læger, ventetid, ventetid og ventetid, men frem for alt ANGST. Det positive er, at selvom Andreas ikke kan helbredes kan han behandles 100 % effektivt. Blot ved at tage en lille pille (mikstur som lille) hver dag. Han får ingen mén og vil udvikle sig og trives som enhver rask dreng. Der er ingen følgevirkninger/bivirkninger til hverken sygdom eller medicin og ingen indskrænkning i hans livsførelse. Så på sin vis er han/vi heldige. Det kunne virkelig være meget værrere.

Uge 3. Vi er ved at lande på benene igen og forsøger at forholde os til det hele. Sidste uge skal mentalt fordøjes og vi skal lære at huske at give medicin hver dag. Angsten fra sidste uge sidder stadig i kroppen - der findes ikke noget værre end bekymringerne om ens børn. Men vi kigger på Andreas og glæder os over hvor godt han trives. Han er efterhånden mere vågen (det kunne heller ikke gå anden vej... sovetryne!) og meget opmærksom på os. Storesøster har han et helt specielt forhold til - de to kigger hinanden dybt i øjnene mange gange hver dag. Han elsker at komme i bad og puslebordsseancerne er blevet til hyggestunder (frem for skrigestunder). Han spiser godt og der er heldigvis masser af mad til ham. Men han er også lillebror og bliver derfor slæbt med i børnehaven, til dans med storesøster mv., så vi må også forholde os til, at han allerede er blevet snotforkølet! Suk...

Ribvest nr. 3 er færdig - påbegyndt et par dage efter fødsel. Jeg måtte bare have noget i hænderne til den dejlige unge.

Mønster: Baby i rib fra design.club.dk, størrelse 6-9 mdr. Så har jeg strikket vesten i alle størrelser, men den er en klassisker. Den første vest bliver flittigt brugt.

Garn: Duo merino/silke, rester fra Frode, forbrug 34 gram. Nu er der så også kun ganske få gram tilbage.

Pinde: 3 mm 30 cm addi turbo rundpind.

Hot? Det tror jeg bestemt medmindre han lige præcis rammer størrelsen midt i sommerheden.

Og til sidst lige en bonusbillede: