mandag den 8. september 2008

Harmony

Harmony er færdig:Og jeg er sådan ret godt tilfreds. Eneste aberdabei er, at den er liiiige vel kort. Jeg var lige ved at slå ekstra masker op til det nederste retstrikkede, men gjorde det ikke. Hmmm.... Jeg har strukket den lidt i våd tilstand, men den skal have en tur til. Så skal den nok blive ok. Jeg har under alle omstændigheder tænkt mig at bruge den med en langærmet t-shirt indenunder. Ved nærmere øjesyn kan man se en fejl jeg har lavet ved det ene ærme, men det er der bare ikke noget at gøre ved. Når den er på lægger man ikke mærke til det.
Den har været rigtig skøn at strikke. Mit første Hanne Falkenberg kit, men bestemt ikke det sidste. Velskrevet opskrift og der sker noget hele tiden, så den aldrig har været kedelig at strikke. Minimal montering. Hullerne under armene og så lige en gang maskesting i den ene side.
Mønster: Harmony fra Hanne Falkenberg, købt hos den lokale garnpusher.
Garn: Day & Night, 50% Cotton / 50% Lambs Wool. Hørfarvet. Dejligt garn at strikke med. Det rejser sig lidt efter at være blevet skyllet op og får et bedre fald. Før det virkede den temmelig bred i forhold til længden - sådan ligesom forkert proportioneret, men det rettede sig helt. Forbrug 220 gram. Jeg har strikket str. S/M og har stadig 117 gram tilbage. Temmelig meget - hvad skal jeg bruge resten til?
Pinde: 2½ mm - for det meste addi turbo.
Hot? Jep, den skal nok blive brugt. Jeg kan godt lide veste - jeg synes tit uldtrøjer bliver lidt for varme.
Dagens problem:


Vores tomater bliver ikke røde. Men der er - som det ses - masser af grønne tomater. Kan man bruge dem til noget?

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Den ser rigtig fin ud - og ligner bestemt sådan en, der vil blive brugt igen og igen.
Tomaterne? Jeg så engang en film fra de amerikanske sydstater med titlen "stegte grønne tomater" - så det må man kunne med dem. Prøv at søge på google. Mener også man kan sylte dem.
KH Britt

Anonym sagde ...

Veldig veldig fin, båade farge, modell og "helhet". Kos deg med den!

Anonym sagde ...

Takk for koselig kommentar:-) God helg!

Hanne Bonde sagde ...

Kan du hjælpe med opskriften. Jeg er nået til 2. pind (s. 2, anden spalte). Jeg strikker str. m/l. Der er 291 mansker på pinden. Men under beskrivelsen af 2. pind synes jeg der indgår færre masker end 291. Jeg kan kun "se" 2 + 52 + 6 + 110 + 6 + 52 + 2 = 230. Kan du overskue hvor jeg har misforstået noget?

Med venlig hilsen Hanne