fredag den 6. april 2007

Endelig fri!!


Så blev jeg endelig fri. En lang dag hos svigermor til påskefrokost gjorde udslaget. Hos hende er der ikke meget andet at give sig til end at sidde på sin f.... og strikke. Vel hjemme igen var huen næsten færdig og den skulle så lige have de sidste par cm i går. Men - oh skræk og ve! Jeg opdagede til min rædsel at jeg ikke ejer et par strømpepinde 2,5 mm! Jeg havde indtil flere par af 2 mm og 3 mm, men da jeg prøvede at afslutte med 3 mm pinde så det bare for mærkeligt ud. Og ingen butikker åbne før lørdag! Heldigvis bor mandens bror tæt ved og hans kone havde et sæt. Pyyyyhhhh. Nu havde jeg lige sat næsen op efter at få "hade-strikketøjet" færdigt.
Her er huen så!
Og den er helt klar HOT! Den vil blive brugt igen og igen - mens jeg skriver går manden ude i haven i blæsevejret - med hue på!
Mønster: Hue i rib fra Marks & Kattens: Varme vinternyheder.
Garn: Egyptisk bomuld fra Isager.
Pinde: 2.5 mm Addi Turbo og nogle almindelige metalstrømpepinde.
Forbrug: Ca. 70 gram - har ikke huen ved hånden...

Ingen kommentarer: