lørdag den 11. februar 2012

Vitamin D

Den har været færdig i mere end to uger og er for længst taget i brug, men finder først nu frem til bloggen. Det er nye tider i det lille hjem...
Mønster: Vitamin D af Heidi Kirrmaier, str. M1. Fin opskrift, nem at følge og ingen ændringer udover at mine vendinger ved de forkortede rækker strikkes ligesom Rasmilla lærte mig det da jeg strikkede Linnea, dvs. at vende pinden og så tage masken af, så der "stikker to ben op". Nemt og usynligt. Nå, ja, og så strikkede jeg ærmerne til sidst (og rundt) fremfor først som opskriften siger.
Garn: 296 gram Isager alpaca 1 (118 gram) i en mørk grå/antracint, og Isager højlandsgarn, farve fig (178 gram). Fin farvekombo, der giver et fint let meleret udtryk.
Pinde: 3 og 3½ mm.
 Hot? Absolut - den har været en fornøjelse af strikke omend nogle af vrangpindenen ender med at blive lidt laaaaange. Har tjent som mit nemme strikketøj. Den er også et hit at have på, Let og lun og lidt anderledes. Jeg har fundet ud af at jeg mangler tynde strikkede cardigans og trøjer i min garderobe, så dette er første forsøg på at gøre noget ved det. Det har den ulempe, at man skal ned på pind 3/3½ og huske at nyde den ekstra lange strikkeproces, men jeg har altså virkelig ikke brug for flere tykke trøjer eller sweatre - Marina undtaget naturligvis...

4 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Skøn skøn farve - den kan jeg godt forstå, at du er glad for. Jeg bruger også min lilla meget - det er en god model :)

Strikkeheksen sagde ...

Superfin lille sag, som jeg ikke rigtig har lagt mærke til før - kan godt forstå, den er blevet et hit :-)

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Det tager lang tid på pind 3 og 3½, men det er så godt, så godt, når man er færdig.
Din cardigan er blevet fantastisk skøn, jeg kan godt forstå, at den bliver brugt meget.

GrenDesign sagde ...

Den er superfin - ligner helt bestemt sådan en, der bruges igen og igen og igen.....
......strikker du kun det, du har brug for? Uhhaaaa, så skulle jeg ikke have flere uldsager foreløbigt......jeg strikker det, jeg bare ikke kan undvære....og det er en helt anden snak ;-)