torsdag den 30. juni 2011

Linnea

Og så bød der sig alligevel lidt uventet strikketid, en tur til Vejle hvor jeg fandt de helt rigtige knapper og vupti - Linnea er færdig. Uvasket og ublogget, for den skal være tør og pakkes i sommerferietasken - det kunne jo desværre godt se ud som om uld kunne blive nødvendigt noget af tiden...
Jeg sværger at den sidder supergodt og passer på en prik, men i dag er arbejdsfordelingen, at mor tager i mødregruppe og derefter pakker (og snyder sig til at blogge), mens manden klipper græs og hæk og tager med børnene på biblioteket. Ergo er det igen strik ude model - efterhånden en lidt dårlig vane:-)
Mønster: Linnea som voksen fra Ramilla. Jeg har strikket en str. S og den passer fint, så størrelserne er lidt store i det. Startede ud med at ville strikke en trøje, men ombestemte mig undervejs og strikkede en vest - dog forlænget med ca. 11-12 cm, så det blev en langt næsten rumpevarmer. Super fin opskrift og dejligt mediativt mønster med tilpas afveksling undervejs.
Garn: 286 gram supersoft i farven chiffon, strikket dobbelt. Jeg var ikke såååå glad for farven til at begynde med, men det har hjulpet meget at få den 'strikket'. Nu er den faktisk helt ok, nærmest neutral i det og jeg fandt de helt rigtige let skinnende knapper til. Og garnet er jo dejligt at strikke i.
Pinde: 4 og 4½ mm addi turbo.
Hot? Fra den meget lunkne begyndelse pga. farven til en sikker vinder. En rigtig hyggevest der med garanti vil hænge på mig hele efteråret og vinteren og som vil blive slidt op. Jeg er ret begejstret.

tirsdag den 28. juni 2011

"Tiden er noget mærkeligt noget..."

Sådan synger Kaj og Andrea ganske ofte når vi kører bil. Og de har så evig ret:-)

For eksempel synes jeg tiden går så langsomt når jeg ser hvor langsomt min Linnea skrider frem. Måske det har noget at gøre med strikketiden - en bliver hele tiden afbrudt mens hun strikker. Istedet forsøger jeg at fokusere på processen. It's all about the process?! Ikke helt, men jeg forsøger at være tåååålmodig.

På den anden side går tiden ufatteligt hurtigt. Johannes vokser og vokser og vokser, han smiler, han pludrer, han dasker ud efter elefanten der hænger på legetæppet og han kigger langt efter sine søskende når han hører de kommer hjem. Og jeg synes det er så uretfærdigt, for jeg har slet ikke travlt med at denne baby skal blive stor og kunne en masse. Som erfaren 3. gangs mor er jeg nemlig helt med på at han tidligt nok skal siddem kravle, gå og snakke, så lige nu vil jeg gerne snyde tiden og få den til at gå langsomt, så jeg kan nyde endnu mere. Men næææ, nej - tiden spurter afsted.

Siden sidst er Johannes blevet døbt. Det var en rigtig dejlig dag med godt vejr, vellykket mad og masser af glade gæster hjemme. Årets sjove indslag stod den 5-årige kusine for, da hun oppe ved døbefonten højlydt spurgte til hvem ham Jesus var??Siden sidst er det også blevet til en tur i Legoland - det blev dog kun til en tur med piratbådene for hans vedkommende... - og en Hærvejsmarch. Han har travlt den dreng:-)

fredag den 24. juni 2011

Ordnung muss sein, post 1

I årevis har mine strikkepinde befundet sig i denne flettede rædsel og lige så længe har oprydning i strikkepindene været på to-do listen. Men er hver gang strandet på mangel på en smart løsning på hvordan de mange, mange rundpinde skulle organiseres. Så istedet har jeg bare videreført min mormors system da jeg arvede alle hendes strikkepinde; I sirlige små poser til hver pindestørrelse og en lille lap med pindelængder skrevet på. Jeg har så bare ikke formået at holde sedlerne opdateret efterhånden som antallet af rundpinde er vokset. Og det er de - de gamle tunge metalpinde kan ikke konkurrere med Addis pinde eller bambus/ædeltræ. Jeg strikker helst med Addis Lace, men dem har jeg endnu ikke så mange af. Det kommer sikkert....

Så da Merete forelæste om hvordan hun opbevarede sine pinde var løsningen lige til højrebenet - og fluks bestilte jeg to Namaste tasker til opbevaring af runpinde. Og se så fin orden der er blevet på rundpindene:

Samtidig blev der ryddet ud i de allerværste plastikpinde (hvordan har man overhovedet kunnet strikke pænt med dem) og jeg har nøje anført hvilke pinde jeg har og i hvilke længder i det skema manden har lavet til mig til lejligheden. Jeg kan konstatere at jeg har mange pinde i str. 4 og 4,5 mm skarpt forfulgt af 3 og 3,5 mm. 6 mm er også godt med. Næste projekt er strømpepindene, de lange strikkepinde og hæklenålene. Måske symaskinen skal frem i sommerferien?

fredag den 17. juni 2011

Chiffon...

Sidste efterår købte jeg 500 gram supersoft i farven chiffon med det formål at strikke en vifte til mig selv. Men andre projekter trængte sig på og jeg kom aldrig i gang. Bl.a. fordi jeg endnu ikke havde erhvervet mig et farvekort (det har jeg nu) og blev snydt af computerskærmens gengivelse af chiffon. Med andre ord ikke min ynglingsfarve. Men 500 gram garn er jo alligevel en sjat og med håbet om at forvandle det til moget brugbart strikkede jeg først et babytæppe. Det har været i brug hver dag siden slutningen af april. Altså stor succes og meget brugt. Tilbage havde jeg så 325 gram. Min FLS er slidt og en anelse valket og jeg trænger til en ny hygge/hjemmetrøje jeg kan tulre rundt i til efteråret. Ergo er de sidste gram ved at blive forvandlet til en Linnea fra Rasmilla til mig selv: Og jeg ville forlængst have delt til krop og ærmer hvis jeg nu liiiige havde taget mig god tid til at læse hvordan udtagningerne skal strikkes på den efterfølgende pind. Drejet ret eller vrang! Jeg undrede mig godt nok også over de mange 'huller' udover de falske snoninger, men tænkte ikke lige på at tjekke opskriften. Duuuuuummmmt! Men så har jeg til genæld fortsat masser af afstressende og mediativt strikketøj i disse dage. det bliver nok tiltrængt - vi holder barnedåb søndag - hjemme - og der er 117 ting at gøre og huske:-)
God weekend!

mandag den 13. juni 2011

Sokker anno 2011

Manden har plaget længe for et par nye varme sokker - gerne a la disse - og demonstrativt smidt flere par hjemmestrikkede fuldstændig udslidte og umulige-at-stopppe-længere uldsokker ud. Til sidst blev jeg træt af at høre på ham og kan nu til gengæld kan krydse en af årets faste to-do projekter af.
Mønster: Standard sokker. 52 masker, indtagning to gange til 48 masker og en forstærket hæl. Almindelig rib et par omgange til at starte med, derefter 3 ret, 1 vrang. Str. 43/44.
Garn: Dykkede ned i garnkassen og fandt to nøgler mørkeblå Sisu og nogle rester Lornas Lace og Opal. Forbrug ialt 150 gram.
Pinde: 3½ mm.
Hotte? Manden er lykkelig og fuldstændig ligeglad med det noget spraglede udseende. Ved overrækkelsen lovede jeg ham at jeg næste gang nok skulle strikke nogle ensfarvede og måske lidt mere anvendelig sokker, men manden er glad og erklærede at dem kunne han da sagtens finde på at tage på arbejde i. Hmm...ja, lad os nu se. Det er i hvert fald helt sikkert at de vil blive slidt op herhjemme.

søndag den 12. juni 2011

Marius

For mange år siden strikkede jeg en norsk sweater - mit første rigtige flerfarvestrik (tror jeg nok). Trøjen er forlængst røget til genbrug - slidt og for stor og umoderne i sit snit - så sådan en manglede der i skabet.
Nu har jeg fået mig en ny. Det er længe siden jeg blev lun på en Marius-sweater, men de klassiske norske farver var ikke lige mig. Da jeg så Kristines version vidste jeg at nogenlunde de samme farver skulle min have. Og som sagt så gjort - og nu har jeg fået mig en ny norsk sweater der vil være helt perfekt til skovture.
Mønster: 'Marius-genser med rund sal' fra Sandnes Temahæfte nr. 15 'klassikere'. Str. S - størrelserne virker temmelig store i det - men med længder fra str. M. Strikket 8 cm længere end opskriften siger og har lavet drejet rib-kanter istedet for perlestrik.
Garn: 588 gram Smart - lys grå(11 nøgler), råhvid (2 nøgler) og mørk rosa (1 nøgle).
Pinde: 3 og 3,5 mm.
Hot? Bestemt - og sweateren gør sig meget bedre på end en menneskekrop som den ligger på havebordet og ser lidt flad ud. Men altså - + 20 grader da manden tog billeder i går indbød ikke til uldtøj og i dag har jeg været for doven til nye billeder. Ja, ja.

tirsdag den 7. juni 2011

Ribvest nr. 7

Muligvis den baby-i-rib jeg har været længst tid om at strikke. Ikke fordi det har været kedeligt at strikke version 7 - hey, så kan man jo opskriften udenad - men fordi lækkermåsen her ligesom tager en del af min strikketid. Særligt om aftenen. Meeen - der er lys forude. For et par aftener siden faldt han i søvn allerede halv sy og sov til ca. 6 - kun afbrudt af spisning. Ikke at han endnu har gjort det til en vane - men han har vist forældrene at han kan! Og så fanger bordet!
Mønster: Baby-i-rib, str. 6-9 mdr. Strikket 4 cm længere end opskriften tilsiger. Skulle kunne passe til efteråret og det holder nok stik - i hvert fald det tidlige efterår! Sønnike blev i går - 6 uger gammel - målt til 62 cm og slår dermed sine søskende mere flere cm på dette tidspunkt. Så tror da p.... at jeg synes han ræser gennem tøjet. Nu er der ingen af hans forældre der er specielt høje, men tilbage i familien var der da vist en oldefar, der kan have givet langlemmede gener videre.
Garn: 38 gram Duo silke/merino i en fin muldvarp-farve.
Pinde: 3 mm
Hot? Til min baby med de koooolde hænder og fødder - absolut.

torsdag den 2. juni 2011

Hjælp søges

Påvirket af ammehjerne, særlig urolig aftenbaby og stort søvnunderskud lykkedes det mig i går aftes af vaske denne trøje med denne således at den fine Bette-trøje i det hvide bløde Regia Silk (uld/silke) som passer Johannes perfekt lige nu har fået nogle blålige pletter/skær.

Tips til hvordan jeg får fjernet dem modtages med kyshånd!