tirsdag den 15. juni 2010

Uglerne tuder igen

I hurtig og fin stil er Owls, version 2, blevet færdig og jeg kan melde om lige så god pasform som sidst, ja faktisk en anelse bedre, da jeg har lavet et par enkelte korrektioner undervejs.
Efter Kristines forslag har jeg tilføjet øjne til den tredie ugle til højre for de to andre.
Mønster: Owls af Kate Davies, str. 4/38''. Samme ændringer som sidst, dog har jeg strikket 5 omgange inden jeg begyndte på uglerne, da første sersion var lige det strammeste under armene. Og så har jeg lavet en enkelt mere udtagning på ærmerne og lagt udtagningerne en anelse tættere. For en gangs skyld havde jeg noteret alle mine rettelser ned i opskriften, inklusiv startmaskeantal, antal ind- og udtagninger til talje mv., så det har været supernemt at genskabe 2. version.
Garn: En tråd Peruvian Highland Wool i lysegrå og 1 tynd tråd Isager Alpaca 1, også i lysegrå. Alpaca'en er med til at give trøjen en let 'lodden' effekt som står rigtig fint til det meget jævnt og ensartet spundne uldgarn. Jeg har brugt ca. 87 gram alpaca og ca. 370 gram uld = ialt 457 gram. Lidt sjovt er der er en vægtforskel på 69 gram på den første og anden version, som udover garnet i øvrigt er ens.
Oprindeligt var det faktisk min mening at strikke den i 3 tråde supersoft, men da jeg var godt i gang med ribben på det ene ærme opdagede jeg at supersoft jo er uvasket. Det generede mig ikke sidst jeg strikkede Owls, da det kun var den ene tråd, der var supersoft. Jeg kan slet ikke have fornemmelsen af det fedtede garn og turde i øvrigt ikke udsætte mine hænder (eksem...) for spindeolien - og så orkede jeg ikke at vinde alt garnet op i fed, vaske og krydsnøgle det inden jeg overhovedet kunne komme i gang. Og godt det samme, for nu er Britt kommet med et fantasktisk råd, som jeg så absolut skal afprøve.
Pinde: 5 og 6 mm.
Hot? I den grad, men jeg har ikke turde vaske den endnu....

PS. Nej, jeg så ikke Danmark tabe mod Holland og havde ikke fodboldstrømperne på (det skulle jeg måske have haft???). Til gengæld var det en fin søndagspicnic med 0.B. Vejret og børnene artede sig og de voksne sludrede. Og børnene (og vist nok også nogle voksne) syntes det var et spændende indslag da det pludselig viste sig, at selveste dronningen skulle spise sammen med byens spidser på resturanten ved siden af lege/pinicområdet. Da ikke ret mange af Viborgs borgere vidste det kunne børnene stille sig i første række ved den røde løber og se både Krone-biler og dronningen med fin hat på helt nær hold. Det var lidt sjovt.

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fantastisk fin genser. Jeg har mønsteret liggende, men har vært ubesluttsom mht garnvalg. Men kanskje jeg skal prøve hva du anbefaler her.

Hilsen fra Norge!

Britt sagde ...

Tillykke med din nye owls - den er superfin.
Ja, du må endelig prøve den nye vaskemetode - det er supersmart!

Ulla sagde ...

Whooowhoohoooohoooo - skønne ugler. Forhåbentlig får den en noget længere levetid end den første version.

Monstermønster sagde ...

Ooooh! Den frister! Den satt superfint på, og garntipsene dine var altfor fristende!

(Mye utropstegn her nå. Men den var altså meget pen)

strikkedilla sagde ...

Kjempefin genser.

Strikkeheksen sagde ...

Ja, jeg kan ligefrem høre uglerne tude - af begejstring ;-) Den er SÅ fin og sidder helt fantastisk på dig - at den blev en tand bedre end den stakkels vaskemaskineramte, under jeg dig af hele mit hjerte :-)

Måske har du VM-strømperne på nu? Selv er jeg fortrukket fra stuen med mit halve kongerige, for jeg orker simpelthen ikke ;-)

Unknown sagde ...

Hej Lena
Rigtig flot ugle-bluse du har fået strikket!
Jeg er selv i gang med blusen men er løbet ind i problemer mht maskeantal efter ryggens taljeindtagninger. Jeg kan kun strikke efter en opskrift og er desværre ikke god nok til at tage den på fornemmelsen så jeg er 100% afhængig af hjælp for at komme videre. Vil du hjælpe mig? Eller vil du dele din opskrift med mig? Mvh Malene h

Susse sagde ...

Hejsa.

Jeg har lige set din fine ugle bluse. Har du opskriften på dansk, og vil du maile den til mig. Jeg vil godt betale for opskriften, hvis det er. :-)

yanmaneee sagde ...

coach outlet
adidas tubular
jordans
timberlands
coach outlet online
kobe shoes
kd shoes
adidas stan smith shoes
yeezy shoes
balenciaga

Unknown sagde ...

get redirected herego to the website Sourceanchor navigate to this websiteyou can look here