mandag den 29. september 2008

8 måneder

8 måneder blev han i går. Altid i godt humør og ellevild med sin storesøster og mor og far. Sidder selv uden støtte, forsøger at komme i kravle stilling, men kan ikke få det sidste ben vendt rigtigt endnu (og hvis han får det vendt flader han ud som en pandekage), et madøre der kan lide alt (undtagen hirseflagegrød, men hvem kan det?!) og så snakker han i et væk. Dada, nana, baba, whiiiii, waaaahh mv. Elsker støvsugeren, balloner, nøgler og fjernbetjeningen.
Jeg 'frygter' den dag jeg skal tilbage på arbejde, men har besluttet at prøve at lade være og bare nyde mine børn. Den første arbejdsdag skal nok komme og jeg ved at det så også er helt fint at komme i gang.
Jeg kunne bare godt tænke mig at tiden stod lidt stille lige nu.

I weekenden havde vi familiebesøg. Min lille niece skulle have en 'spændepung' til sine hårelastikker og spænder. Det var et lille hurtigt projekt som blev klaret mens de to små sov til middag og min søster underholdt Kristine.
Mønster: 'Bløt syboks' fra bogen 'Lapper stort og smått' af Lise Bergene.
Materialer: Lidt rester stof og lidt volumenflies samt en lynlås. Mål på stof og taske har jeg ikke, da den er rejst videre med sin ejer, men størrelse kan varieres i det uendelige afhængig af længden på lynlåsen.
Hot? Bestemt. Minn to-årige niece mente dog ikke den skulle bruges til spænder - dem gider hun nemlig ikke gå med. På billedet indeholder den hendes højtelskede abe og så blev vi i øvrigt enige om at man også kunne gemme sutter i den.
Coming up: FLS, der pt. ligger til tørre.

2 kommentarer:

Fru Kahr sagde ...

Hvor er den bette mand kær :-)

Anonym sagde ...

Kæk lille dreng, der lyder til at være en aktiv en af slagsen.

Hmmm superduperbioøkofairtradehippie hirsegrød er OK, meeeeen der skal noget frugtmos over :-)

Ak ja arbejdet. Men det er nu også godt at være ude blandt voksne mennesker igen.