søndag den 11. oktober 2009

Efterår

Jeg elsker når det bliver efterår. Luften bliver kold og ren, farverne bliver så smukke på træerne og man skal gå lidt rask til for at få varmen (i modsætning til de svedige sommerdage, hvor jeg bare synes man bliver ugidelig).
I dag har vi været i skoven:
Mindstemanden er gennemført udemenneske og klapvognen blev kun brugt til at transportere storesøsters pinde og blade. Læg mærke til de matchende hue, halsedisse og vanter - de passer helt perfekt nu.
Jeg er lidt af en frossenpind og har lææænge cyklet med vanter om morgenen. Et par vanter er blevet væk, hvilket inspirerede mig til for første gang at afprøve "The knitter's handy book af patterns (sorry, ingen link) af Ann Budd.
Så nogle rester Opal (mariehøne) og rød Lannett er blevet forvandlet til et par cykelvanter.
Praktisch.
Mønster: Mittens, str.woman's M. En tråd Opal og en tråd Lannett på pinde 3½ mm gav en strikkefasthed på 20 masker til 10 cm og så var det bare at bruge skemaet til at finde maskeantallet, udtagning til tommel og aflukning. Meget smart og de passer perfekt. Forbrug = 68 gram.
Hot? De er taget i brug og holder hænderne dejligt varme. Generelt er jeg dog til det lidt mindre spraglede og jeg har ingen matchende huer, halstøklæder eller jakke. (Og hva' så?)

2 kommentarer:

Ulla sagde ...

Helt enig: Efteråret et en skøn tid
Lækre vanter både til dig og sønnike.
Det behøves ikke at matche, bare det holder en tør og lun.

hanne sagde ...

ann bud og jeg er også pot og pande. Hun gir noget der passer !! Så må du så selv sørge for noget der passer sammen :) Efterår er ikke "my kind of time" hvad angår temperatur, men FARVERNE .. WAUW