mandag den 3. maj 2010

Bededagsferien

Den forlængede 3-dages weekend er ovre og vi kan nu se frem til en helt almindelig 5 dages uge med endnu et tandlægebesøg (der knækkede vist også noget i overmunden) og fejring af mandens fødselsdag.
Det har været en dejlig weekend der har budt på flere ture ud i det grønne med madpakker og kaffe på den medbragte termokande, besøg af gode venner og tid ved symaskinen:
Andreas' quilt er undervejs. Det er alt for sjældent jeg får syet, så når jeg endelig får sat mig ned er det rasende hyggeligt og svært at stoppe igen.
Af resterne fra legesweateren er det blevet til et par strømper til mig selv.
Mønster: 56 masker. 4 cm rib 2 ret, 2 vrang og så ellers almindelig glatstrikning for resten. Alm. hæl.
Garn: 66 gram arwetta strømpegarn, 'Perfect Storm' - jeg er ret vild med farven.
Pinde: 2½ mm. Burde nok have været 2,25 mm - jeg kan bedre lide den sidste ekstra tæthed man får med den sidste kvarte mm.
Hot? Selvfølgelig - det er jo hjemmestrikkede strømper!

2 kommentarer:

Ulla sagde ...

Sikken et flot tæppe du er ved at sy til Andreas. Hvad hedder mønstret?
Det er nemlig hyggeligt sy desværre tager det bare tid at finde materialer og symaskinen, der er gemt for små pilfingre, frem hver gang,

Strikkeheksen sagde ...

Lyder som en rigtig dejlig bededags-weekend :-)

Fantastisk tæppe, du er ved at sy - sikke flotte farver og strømperne er fine - hjemmestrikkede strømper må aldrig undervurderes "bare fordi" de er et såkaldt mindre projekt ;-)