mandag den 29. oktober 2007

Bette

Bette har ligget færdig et par dage - her er den så. Jeg er stort set 100% tilfreds, trods nogle kvaler over den retstrikkede rillekant jeg ikke kunne få pæn. Jeg prøvede at hækle en kant, gjorde faktisk 3 forsøg, men det blev grimmere og grimmere. Den løse strik gjorde faktisk at der bare blev huller istedet. Til sidst gav jeg op og smed den i vaskemaskinen. Det hjalp faktisk. Kanten rettede sig til det acceptable, så nu er der syet trenser og knapper i og den er lagt ned i liften vi har fået hjem fra min søster og som indtil videre ligger under sengen og fyldes af moderens indkøb og strik.

Mønster: Bette fra designclub.dk, str. 0-3 mdr. Meget, meget nem lille sag at strikke - kun retmasker og med tilpas mange og fine detaljer til at det slet ikke når at blive kedeligt.
Pinde: Addi turbo 2½ og 3 mm rundpind og 2½ og 3 mm strømpepinde.
Garn: Regia Silk, forburg 64 gram. Jeg er helt vild med det garn. Det er bare så blødt og lækkert at strikke med - perfekt til en baby.
Hot? Ja, helt bestemt. Jeg synes fint modellen kan gå til en nyfødt dreng, men jeg tror alligevel ikke jeg strikker den en størrelse større - synes måske den bliver lidt for piget? Eller også er det bare fordi den så skal strikkes i en stærk drengefarve?

Mine nyindkøbte Indiecita er ved at blive forvandlet til Ms. Marigold fra Zephyr style. Helt efter ide fra Nanna. Det er en af de modeller jeg straks ville have zappet forbi hvis jeg kun havde set den på Zephyr styles hjemmeside - jeg tror slet ikke jeg ville have overvejet at strikke den. Men Nannas udgave er lige mig! Sjovt som samme model kan fremtræde og gøre så forskelligt indtryk.
Jeg havde ganske vist slået op til Orchid og såmen også strikket et par cm, men .... nogle gange kommer der altså andre ting i vejen!

9 arbejdsdage til barselsorlov and counting...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Den ser fin ud , din Bette. Jeg har lige strikket den store størrelse i en støvet grøn til en dreng, jeg satte en lidt rustik sølvfarvet knap i, og jeg synes at den blev rigtig fin, nogen sagde lidt vikinge agtig.

Har også prøvet regia silk og jeg er helt enig - det er bare lækkert

Hilsen Gitte

Anonym sagde ...

Nej, hvor hyggeligt: en strikkende OG bloggende medgravid mere ;-) Hvor langt er du henne? Jeg har termin den 25/12 og stødte helt tilfældigt på den blog, da jeg Googlede Frode og Frida fra Designclub.dk. Nu har jeg "sub'et" din blog og glæder mig til at følge med fremover :-)
Mange hilsner
Julie