mandag den 31. december 2007

Hot or not?

Hmm, jury'en voterer fortsat - jeg er endnu ikke 100% begejstret. Jeg synes...njaaa... jeg ved ikke...
Wicked er tænkt som en lun sag i de første par måneder efter fødslen med en langærmet t-shirt under. Meeeen jeg synes måske den er lidt kedelig, selvom jeg nu godt kan lide halskanten, der er lidt anderledes.
Wicked er strikket i dobbelt Duo merinould, så måske er den i virkeligheden for tung i det. Jeg synes i hvert fald det feminine er gået lidt af den. Måske ender den bare som en lun lille sag der er god at have under regnfrakken, når vi skal ud og hoppe i vandpytter til foråret.
Mønster: "Wicked" fra zephyrstyle, kortærmet version, ca. str. L (den skal kunne passe lige efter fødslen!).
Pinde: Addi Turbo 4½ mm, 60 og 80 cm + 4½ mm clover strømpepinde.
Garn: 235 gram Duo Merinould, farve 595 (en mørk lilla), strikket dobbelt.
Andre kommentarer: Udover ovenstående, så var den måske en anelse kedelig at strikke. Men hurtig! Opskriften er super nem at følge og med índbyggede muligheder for individuelle variationer.

Det var så årets sidste færdige projekt. Nu vil jeg hellige mig familien. Der er aftalt spilleaften i aften for både store og små. Kristine og jeg har allerede være ude at gå og kigge på det tidlige fyrværkeri og nytårsløjer (skum på havelågen, toiletpapir på lygtepæle osv.) og om lidt skal der pustes serpentiner. Vi er som altid alene nytårsaften og det plejer nu at være helt hyggeligt.

Godt nytår!

2 kommentarer:

Jane sagde ...

Jeg synes den er blevet rigtig flot!
Godt nytår til dig og din familie. Glæder mig til at følge med i år 2008 også.
Kh Jane

Anonym sagde ...

Godt nytår!
Mht Wicked så er farven fantastisk og Duo et vidunderligt garn. Har du vasket den? For så bliver Duo mere blødt/levende. Faktisk tror jeg du kan blive rigtigt glad for den - de kedelige/klassiske modeller har det med at holde i længden.
:-) Britt