søndag den 15. november 2009

Cabled Spiral Pullover

Min nye ynglingstrøje:Cabled Spiral Pullover i den smukkeste dybblå farve, som det er fuldstændig umuligt at fange med kameraet. Jeg er såååå tilfreds og selvglad med det færdige resultat. Selvom der ryger mange ting af pindene er det alligevel ikke så tit man har den der fuldtændig fede, fede fornemmelse af at man bare har ramt plet. Med farve, design, garn og endelig pasform. Det har jeg her. Cabled Spiral Pullover vil blive slidt til laser. Den er så meget lige mig.Mønster: Cabled Spiral Pullover fra 'Knitting Nature' af Norah Gaughan. Størrelse petite!! Jeg er normalt en almindelig str. 38, men modellen er meget stor i det, så på trods af at strikkefastheden passede på en prik strikkede jeg mindste størrelse. Og jeg ramte en str. 38 rigtig godt. Det skal man altså huske medmindre man ønsker sig en noget 'baggy' sweater. derudover har jeg som de fleste andre strikket rundt på både krop og ærmer, lavet taljeindtagninger (x4) og strikket andre kanter.
Garn: En tråd tvinni mohair og en tråd spinni, begge farve 54 (mener farven bliver kaldt cowboyblå), 399 gram ialt.
Pinde: 3½ og 4 mm.
Hot? Det kan vist ikke blive meget bedre.
Mht. selve strikkeprocessen er det eneste aberdabei at den kan være lidt kedelig inden man får samlet delene og påbegyndt snoningsmønstret. På den anden side er det perfekt snakkedtrkketøj/bilstrikketøj indtil da og så er det jo godt at det sjove kommer til sidst.
Weekenden lakker mod enden. Der er rester af gryderetten fra i går - kylling og rodfrugter i en skøn karry/kokosmælk-blanding og vasketøjet ER lagt sammen. Her i hytten er det kun noget der sker én gang om ugen, selvom der bliver vasket hele ugen igennem. Vi har haft en dejlig fredelig weekend med masser af leg - lidt tiltrængt for begge børn. Engang imellem bliver man simpelthen suget ned i hverdagen, så man helt glemmer at holde børnepauser med hygge- og stilletid. Og både forældre og børn savner det, så nu husker vi lige hinanden på at få det indarbejdet i hverdagen igen.

4 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

Piiiiiiift - superflot, I passer godt sammen. jeg må vist kigge nærmere på min Knitting Nature, så tak for alle guldkornene.

Birgitte sagde ...

Ih den er blevet skøn! Absolut yndlingssweater! :)

Strikkeheksen sagde ...

Det er virkelig en skøn trøje i en flot farve og den sidder jo helt perfekt :-)

Kan godt forstå, at du er fuldstændig tilfreds :-)

britt sagde ...

Suuuuperflot! Den er simpelthen lige i øjet til dig. Perfekt!
:-) Britt