søndag den 31. oktober 2010

Aestlight Shawl

Jeg kunne ånde lettet op - der var garn nok til de sidste spidser og aflukningskanten.... faktisk var der så meget som hele 6 gram tilbage af garnet. Wollmeise garnet sælges i bundter af 150 gram, så jeg er ganske taknemlig over at der var hele 161 gram i mit. Hvordan alle andre får et bundt Wollmeise til at slå til på pind 4 forstår jeg ikke - jeg må strikke mere løst end jeg selv har gået og troet... det passer så også med at det efter blokning er blevet større end opskriftens.

Mønster: Aestlight Shawl af Gudrun Johnston, største størrelse. 190 x 65 cm (efter opskriften skulle det have været 132 x 53 cm). Samme princip som i Hap Shawls - en retstrikket trekant, hvorefter der samlers masker op i 'udtagningsløkkerne'. Herfter strikkes der en bort på og afslutningsvist strikkes sidste bort sidelæns på. Sjovt og underholdende.
Garn: 155 gram Wollmeise 100% merino i den flotteste dybrøde farve, som det er helt umuligt at fange med kameraet. Det vil se super godt ud til en sort bluse/kjole. Garnet var jeg heldig at få i en pakke med 5 bundter 'We're different' i røde og grønne nuancer, så jeg ved ikke præcis hvad farven hedder.
Pinde: 4 mm addi lace.
Hot? Ja, det passer godt ind i garderoben, er superblødt og vil helt sikkert blive brugt flittigt.

Når Andreas og jeg leger med Brio foregår det som regel på den måde at vi sammen (mest mig) bygger en togbane hvorefter Andreas styrer, dirrigerer, snakker og i det hele taget bestemmer over og kører med togene. Man skal helst bare sidde ved siden af og snakke med og række ham de ting han ikke kan nå. En sjældne gang imellem får man allernådigst lov til at prøve togene (heldigvis er denne måde at lege på lidt anderledes når der er andre børn involveret :-)). Jeg sidder egentlig glad ved siden af, kommer med tilråb og STRIKKER. Men i morges blev jeg forhindret. Hvis man kigger godt efter på billedet vil man kunne se at de fire nøgler garn jeg har gang i til Viggo er blevet inddraget til ... sejlgarn???

5 kommentarer:

Ulla sagde ...

Superflot Aestelight, det lyser jo op her i vintermørket. Godt Wollmeise er generøs med garnlængden. Knægten har da lært, hvordan man får mest muligt legetid med mor.

Anonym sagde ...

Pyha, godt at der var lidt ekstra garn i det nøgle!
Sjalet er blevet rigtig smukt!

Hæ hæ, sejlgarn!!! Er ofte selv udstationeret på gulvet med et strikketøj, mens MM leger med DUPLO. ;)

Birgitte sagde ...

Lækkert, lækkert sjal! Og den var go' den med sejlgarnet ;)

strikkedilla sagde ...

Nydelig sjal. Flott farge

Anonym sagde ...

jordan 1 high
bape
jordan 13
hermes belt
bape hoodie outlet
bape
jordan 4
fear of god
golden goose outlet
yeezy boost 350