onsdag den 8. august 2007

En herlig lyd!


Jeg har været til jordemoder i dag og hørt den herligste lyd - hjertelyd. Selvom vi allerede har været til den første scanning og set vidunderet, er der ikke noget så dejligt som at høre hjertelyden og vide at den stadig svømmer rundt derinde. Jeg mærkede liv rigtig tidligt (uge 12/13) og mærker den nu dagligt puffe til min mave. Det kan kun gøre en i godt humør :-)

Det er vist også en passende anledning til at præsentere det første stykke strik til *babyen* (efter Kristine).

"Baby i rib" fra designclub.dk (designet af Else Schjellerup).
Forbrug: 20 gram Duo, ren uld.
Pinde: 3 mm rundpind og strømpepinde.
Størrelse: 0-3 måneder. Den er godt nok lille !!, selvom jeg faktisk tror den efter udspænding er blevet til den store side. Uha, hvor man glemmer hurtigt!
Mangler: En trense og en lille knap, men knappen skal Kristine først finde i mormors knappeskuffe.

Hit? Jaaa, det tror jeg. Til et kommende vinterbarn tror jeg den bliver vældig anvendelig udenpå en body eller bluse. Lidt for kradsende direkte på huden efter min mening. Jeg troede egentlig jeghavde bestilt uld/silke - Duo garn, men det havde jeg åbenbart ikke...

Det er længe siden jeg har færdiggjort noget og det føles godt. Børnehavetrøjen er også godt undervejs.
Solen skinner, manden og barnet er hjemme lige om lidt og så skal vi sidde ude på terrassen og spise is! Uhm....

1 kommentar:

Tina Olsen sagde ...

hej Lena..
Uha.. det må godt nok være helt specialt at høre hjerte lyd gennem maven;-))
Og blusen er yndig, den skal nok blive brugt - men du har ret, den er bare så lille, men på den anden side er det næsten uhyggeligt så små "de fleste" er når de kommer til verden;-)