søndag den 21. oktober 2007

Baby i rib nr. 2

Køn ser den godt nok ikke ud på billedet. Kanten er bulet efter nålene, da den blev spændt i facon og de to flettede snore jeg tænkte jeg ville sætte i som erstatning for en knap gør absolut intet godt for vesten. De ryger i hvert fald af. Og så er det meget tydeligt at se overgangen fra den ene strømpepind til den anden midt for. En gang mere i vask, en pænere udspænding, ingen fletninger og lillebror indeni - mon ikke det alligevel gør tricket?

"Baby i rib" fra designclub.dk (designet af Else Schjellerup).
Forbrug: 26 gram Duo, ren uld.
Pinde: 3 mm rundpind og strømpepinde.
Størrelse: 3-6 måneder, forlænget med et par cm.
Til vesten hører små futter.

Nu er der så stort set heller andet end nogle få gram af resterne fra Pisa. Pisa blev strikket med dobbelt Duo garn - den ene farve var meleret og hvis man kigger godt efter kan man se, at jeg lige akkurat løb tør for den ikke-melerede farve, og måtte supplere med den melerede de sidste par cm.

Det giver en rigtig god "forbrugsfølelse" - et stykke lækkert babytøj direkte fra gemmerne. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke også er forbruger (det skal der bl.a. vises billeder af i de næste indlæg), men personligt synes jeg, at alt for meget 'overflødighed' giver rod i hovedet. Enkelthed og orden giver mig mere ro til en travl hverdag og dermed overskud til de nære ting. Giver det overhovedet mening?

Ingen kommentarer: