søndag den 28. juni 2009

The Julekalender

Termometeret viser over 20 grader og det er stadig lyst her klokken 21.10, men jeg er klar til jul!
Ergo - Andreas' kalender er færdig:

Og jeg er helt vild glad og tilfreds med resultatet.

Kittet blev købt til husflidsmessen i Viborg i starten af september 08 og så var det ellers bare om at komme i gang. Deadline har hele tiden været julen 09, så jeg er i gooooood tid. Men lige pludselig tog det fart og så var den færdig. Den har faktisk været færdig i over en uge, men holderne (eller hvad de nu hedder) skulle bestilles hjem og det tog åbenbart sin tid. Skidt med det - nu er den færdig og jeg er glad.

Jeg er ellers normalt ikke såååå vild med at brodere, men da storesøster har fået broderet julekalender skulle lillebror naturligvis også. Alternativt kunne de dele (dermed skulle der også købes færrere gaver), men Kristine har qua sin alder forlængst fået ejerfornemmelser over sin kalender... Og når man først er i gang med broderiet er det helt sjovt. Der er vliseline på bagsiden og siderne er bukket om og syet ind på maskine.
Jeg prøver at opdrage mine børn uden alt for stramme og snærende
kønsrollemønstre, men det der med blåt/gråt/brunt/grønt/sort til drengene og rødt/lilla/lyserødt mv. til pigerne i tøj er simpelthen for svært at komme udenom til daglig. Tilsyneladende har det (nok mest ubevidst) spillet ind i valget af julakalender til dem. Kristines har røde tal og røde holdere og Andreas' er præget af blå farver.
Og ja, jeg ved godt det bliver mange gaver der skal købes, men jeg har en skummel plan om at erstatte en del af gaverne med fine kort med 'oplevelser'; en tur i svømmehallen, bage pebernødder, fridag med mor o.lign. Derudover kompenserer jeg jo nok også for at jeg aldrig selv havde sådan en pakkekalender:-)

3 kommentarer:

Ulla sagde ...

Tillykke med veloverstået arbejde og førstepladsen. Jeg skal vist have sat turbo på broderinålen, hvis jeg skal nå det inden jul.

Nu kan du så begynde at planlægge en 24-48 forskellige ting til to kalendre :-D

Anonym sagde ...

Så flott den ble, og gratulerer med arbeidet! Har kost meg med å lese de siste postene dine, fint å få følge deg i hverdagene:-) Klem fra Ingrid

Anonym sagde ...

Virkelig flot broderi. Jeg mangler selv at lave en julekalender til min yngste søn, og kunne rigtig godt tænke mig det skulle være den du har lavet. Jeg har dog ikke set den nogen steder til salg, så ville høre om det var muligt, at få en kopi af dit mønster??? Mange hilsner fra Anne Mette. (amh822002@yahoo.dk)