tirsdag den 30. januar 2007

215 x 98

Så stort endte mit web-sjal med at blive!!
Jeg er super tilfreds - det er blevet lige nøjagtigt som jeg havde forestillet mig inden jeg gik i gang.

Jeg har ellers ikke været venner med strikketøjet hele tiden, og så er det ekstra rart at føle at det betaler sig at kæmpe videre!

Købt som kit hos Markno.
Forbrug: 150 g Inca Alpakka og lidt over 50 g evilla pladegarn.
Pinde: 6 mm addi turbo.


Oprindeligt var der kun 100 gram alpakka med kittet, men jeg syntes sjalet blev for lille (jeg er en frossenpind). Jeg kan godt lide at der rigtigt kan "puttes" i det.

Det er super blødt og pladegarnet giver nogle fine effekter med farveskift, som måske kan anes på billederne.

Der er stadigvæk en del pladegarn tilbage, men jeg tror lige jeg tager en lille pause fra det - kan "desværre" ikke komme i tanker om nogle ideer til det.
Så er Pisa også kommet på pindene. Jeg kan godt få lidt præstationsangst, når jeg på diverse blogge kan se hvor HURTIGT ngole bloggere kan fremvise færdige projekter. Hvordan gør I? Pisa skal nok blive færdig og måske kan jeg strikke endnu hurtigere med de addi turbo-pinde der kom med posten i dag. De er sørme en forbedring til mine gamle pinde - strikketøjet glider såååå let! Ren fonøjelse.

fredag den 26. januar 2007

Savnes!

Èt stks. datter der ligger og sover inde i sin seng! Men jeg savner noget rigtig kvalitetstid sammen med hende. Det skal vi altså have i denne weekend - blev der sagt! Forudsætningerne derfor er i hvert fald på plads. To fridage forude, ingen planer og en syg mand, der ikke rigtig er til noget!

mandag den 22. januar 2007

Lidt har også ret!


Én enkelt spiralsok er alt hvad jeg kan vise i denne omgang. Og så er lyset på billedet ikke engang godt. Til datteren, strikket i svag lyserød/rosa opal. Jeg er spændt hvordan de sidder - jeg har ikke prøvet at strikke spiralsokker før. Men nemt er det, når der ikke skal være hæl.
Kristine var ikke villig til at agere prøveklud i dag. Jeg kan nu heller ikke rigtig bebrejde hende. Hun har være syg siden fredag eftermiddag, sådan rigtig dårlig, hvor vi lige for en sikkerheds skyld har været omkring vagtlægen. Måske lidt overpylrede forældre, for det var "bare en virus". Men pigebarnet er næsten aldrig syg, så... Jeg har været hjemme i dag og vejrmæssigt har det da i det mindste været godt timet. 95 km i det vejr ville have være rædselsfuldt.
Jeg synes ellers hverdagen i den grad har indhentet os. Vi har begge langt på arbejde (tilsammen kører vi over 400 km HVER dag) og det er bare ikke godt nok i længden. Så der skal træffes nogle seriøse beslutninger - og det er ikke helt nemt. Det betyder altså noget, at ens barn stortrives i sin børnehave og at man er faldet godt til det sted man nu bor. Til gengæld betyder det også meget, at man kunne være meget mere hjemme hver dag hvis man nu flyttede/fandt et andet arbejde. Nyt arbejde er dog ikke rigtig attraktivt. Jeg er glad for mit arbejde og ved kun alt for godt hvad det vil sige at arbejde et sted man ikke er glad for. Alternativet - at køre langt for en stund - er langt at foretrække. Øv. Jeg hader at skulle tage sådanne beslutninger, for hvornår ved man, at man gør det rigtige?

fredag den 12. januar 2007

Der bygges!

Husene tager lige så stille form og det er faktisk hyggeligt . Hver gang jeg syr kommer Kristine og vil være med. Det er jo hendes huse og det er så dejligt at hun vil sy med mig. Tilsyneladende er det lidt kedeligt bare at sy ligeud, for det ender som regel med, at hun synes vi skal sy elefanter, skildpadder eller en anden af over de over 100 foskellige sømme min skønne Pfaff maskine kan.

Men fremad skrider det som sagt - husene er faktisk syet sammen - men jeg kan ikke rigtig bestemme mig for kanten. Det er et af de projekter, der er en eller anden grund ender med at være uendelig lang tid undervejs - det fænger ikke på den helt rigtige måde - heller ikke selvom det er til datteren.



Bonnie har designet husene. Hvis man er til
scrap-quilts skal man besøge hendes hjemmeside for inspiration - der er masser at gå i gang med.

Ellen blev glad for hendes Mariehøne-sokker!! Og jeg håber de har bragt masser af held og lykke. I hvert fald er hjerteoperationen VEL overstået og der går hurtigt fremad med at hele. Dejligt!

Jeg strikker fortsat på mit web-sjal - jeg er halvt færdig og håber den anden halvdel tager form med samme fart som den første halvdel (selvom mønsteret ikke længere er så spændende). Britt har blandt flere andre talt varmt om Addi Turbo pindene og da jeg måtte investere i nogle længere rundpinde for at strikke sjalet færdigt faldt valget på Turbo'ene. Lige om lidt vil jeg prøve dem af - så er der nemlig også lidt nyt til den anden halvdel.

Det er heldigvis weekend efter endnu en lang uge. Hvor det i virkeligheden trættende ikke at lave noget - eller det vil sige - jeg laver en masse, for ingenting fungerer helt rigtigt efter reformen og der bruges tonsvis af krudt på at kontakte folk, prøve sig frem, bande over dokumenter der er væk osv. osv. Suk. Men fra næste uge af arbejder jeg hjemmefra én dag om ugen. Det bliver så skønt at få et afbræk fra den lange køretur midt på ugen.

Så - nu vil jeg gå ind i stuen og overtale manden til at lave rigtige hjemmelavede popcorn - det er han nemlig rigtig god til!

søndag den 7. januar 2007

Varme sokker


Det skal min lille et-årige niece have. Ikke fordi jeg tror der er specielt koldt på hospitalet, men når man står overfor at skulle gennemgå en hjerteoperation skal man vide, at den nærmeste familie tænker på en og forældrene.

Det bliver en meget lang dag for alle - som forældre må det være noget af det mest rædselsfulde. Jeg prøver at trøste mig med, at de jo kun opererer i hjertet, fordi det er nødvendigt for at Ellen kan blive ved med at være sund og rask.

Sokkerne er strikket i Opals Mariehøns garn - str. ca. 17-19. Jeg er ikke helt enig med mig selv om de ville være blevet pænere i rent glatstrik, men jeg skulle lige prøve et nyt mønster.

Jeg har nu på flere blogs set strikkere, der strikker sokker symmetriske i det selvstribede strømpegarn. Det falder mig ikke umiddelbart for - jeg synes det er en del af charmen ved det selvstribede garn, at sokkerne netop bliver assymmetriske. For det andet - hvordan finder man ud af præcis hvor på nøglen man skal starte ved strømpe nummer to? Da jeg strikkede Kristines raglan-sweater var det i dobbelt mariehøns garn (sokkerne her er fra resterne) og de var da ikke vundet (staves?) op ens! Jeg prøvede ellers at begynde nøjagtig samme sted på begge nøgler, men nøglerne var altså ikke ens.

Weekenden er ved at være ovre, barnet sover og manden arbejder. Det har været en stille weekend og egentlig ganske produktiv for mit vedkommende, når der samtidig også skal være en masse legetid med Kristine. I dag har vi haft hele Lego-kassen vendt på hovedet og bygget både et fire-etagers hus, en legeplads, et hundehus, en garage, et prinsesseslot og en udendørs spiseplads. (Måske der også skulle have været et billede heraf!) Det er så dejligt, når man kan mærke, at det bedste hun ved er at lege sammen i nattøj en hel formiddag på gulvet på hendes værelse.
Jeg er endelig rigtig begyndt på mit websjal. Købte i november kittet hos Markno. Jeg har faktisk aldrig strikket et sjal før og det så rimelig overkommeligt ud for en sjalsbegynder. Det lå så lidt og så fristende ud mens jeg gjorde andre mere "vigtige" ting færdige. Begyndte så på det lige før jul, men nåede ikke så mange pinde før jeg lagde det væk i arrigskab og spekulerede på, om jeg overhovedet ville få det strikket. Garnet er alpakka og noget uld-pladegarn fra Estland. Og det der uldpladegarn - det er jeg ikke venner med! Det knækker for et godt ord. Først prøvede jeg at vinde det op, men snart sad jeg med mange bitte små nøgler - det skal man ikke! Så prøvede jeg at strikke det, men nåede cirka 10 pinde og havde revet garnet over på samtlige pinde. Men jeg kunne alligevel ikke have, at det bare lå der i strikkekurven og kiggede på mig og sagde "Ha, det her kan du ikke finde ud af". Der kan være andre årsager til, at noget ikke bliver færdigt, men denne....
Så jeg slå igen 7 masker op... Og nu virker det. Næsten da. Jeg har fundet ud af at håndtere garnet stille og roligt med alpakkaen på den ene side af mig og pladegarnet på den anden og også at strikke de mange ender sammen - for revet over bliver pladegarnet pr. definition ofte.
Det bliver et groft og varmt sjal - sådan et man bruger en aften i sofaen når man er træt og bare skal se fjernsyn, læse en bog eller ... strikke...

onsdag den 3. januar 2007

Årets første projekt

Futterne til manden er nu endelig færdig. Jeg løb tør for sort fritidsgarn midt i december - lige før der skulle tages ind til tæerne - og manden siger han har gået og frosset lige siden. Det er da godt vi har gulvvarme! De er en halv ½ centimeter for lange til at være en str. 43/44, men de er gode alligevel - siges der. De er dog blevet tydeligt fnuldrede under filtningen (med håndklæder), men pyt. Årets første projekt er der!!

Hverdagen er startet igen. Hverdag og hverdag - sådan er det endnu ikke helt på min arbejdsplads i en af Danmarks nye regioner. Men jeg er alligevel imponeret. To dage - jeg har alt pakket ud, min nye telefon virker, min nye computer virker, mailsystemet virker - jeg synes faktisk det er ok, når man nu tænker på hele logistikken i det.

Bliver 2007 et produktivt år? Tjaa, det må tiden vise - ideer er der vel altid rigeligt af. Men jeg har ingen fortsætter som ikke at købe garn, strikke et par sokker om måneden eller lignende. Kun at huske på, at det vigtigste er at være med...