Joda, det blev også til lidt håndarbejde. Alpacatrøjen er færdig:
Meeen I ser mig ikke danse cancan over et godt resultat. Trøjen er, jaa... bare ikke liige som jeg synes er bedst. Brombærmønsteret er smækfyldt med fejl og det er trælst at trævle op, så mange af fejlene reparerede jeg bare på bedste beskub. En enkelt helt graverende fejl - hvor jeg glemte at forskubbe mønsteret - burde være pillet op, men da jeg opdagede det var jeg næsten færdig og gad ikke. Det ligner mig ikke, men jeg har haft et dårligt forhold til denne trøje fra dag et. Garnet der blev impulsindkøbt og trøjen der blev valgt lidt fordi den passede til garnet. Men jeg er færdig og den kan da bruges som hjemmehygge-trøje. Den er bare ikke lige i øjet.
Mønster: Trøje i alpaca fra Drops.
Garn: 500 gram (ret præcist!) alpaca fra Drops, dobbelt.
Pinde: 4½ mm.
Hot? Njaa.. ikke rigtig. Den bliver nok kun brugt herhjemme.
Til gengæld er næste projekt her på kanalen en vinder!
2 kommentarer:
Jeg syntes den klæder dig og at det er en flot model, den kan du sagtens være bekendt at iklæde dig. :o) Jeg er spændt på, at se vinderprojektet :o)
Inspiring story there. What occurred after?
Thanks!
My website :: twitter correctly
Send en kommentar