torsdag den 17. maj 2007

En lille ting...

... til min niece. Familiens yngste skal atter en tur på hospitalet for at gennemgå en større operation. Så hun skal have et par små sokker. Strikket efter boomerang-modellen, str. ca. 20. Forbrug: 29 gram Opal.
Jeg synes farverne er skønne og passer fint til en lille pige, der på trods af alt hvad hun har været igennem, altid (ja, næsten da:-)) er glad og fit for fight. Vi andre (mig??) kunne lære noget om at bevare det positive livssyn også i modgang.

Jeg lader børnehavetrøjen hvile et par dage - mit højre håndled begyndte at være lidt ømt, og jeg tror det er vrangmaskerne. Hvad er så bedre end at starte på Snowdrop? Tja, manden beklagede sig voldsomt over det her til formiddag. Måske hænger det sammen med at han måtte lægge arme og hænder til, da feddene skulle vindes op? Kan I gætte hvad jeg får til min fødselsdag til september? Jeg tror snart jeg kan...

1 kommentar:

Tina Olsen sagde ...

Jamen Lena..hvor er det bare sørgeligt når børn skal igennem noget sådan, men på en eller måde går det, det skal det jo!! - jeg kender det desværre kun alt for godt(min efternøler lillebror har været meget syg, men er nu raskmeldt, og det var utroligt som han tog det)Skønne sokker, er sikker på de lysner lidt..Held og lykke med hende;-))