søndag den 8. august 2010

Elvira nr. 2

Dog denne gang af en helt anden designer og en helt anden model.
Jeg fandt noget Duo blandt resterne og det er blevet til en lille sød vest til min lille niece.
Mønster: Elvira af Sanne B, str. 4 år, men med et halvt nr. størrere pinde end angivet i opskriften er jeg nok landet på en str. 5 år. Velskrevet og meget nem opskrift at følge. Det tog en fire-fem dage at strikke og cirka en uge at færdigmontere og vaske....
Garn: 84 gram Duo i en mørk lilla farve.
Pinde: 3 og 3½ mm

Fandt de helt rigtige blomsterflorknapper hos 123knit

Og sådan er farven i virkeligheden

Hot? Jeg synes det er en rigtig sød model - let, men dog lun over en bluse til vinter. Så håber jeg bare den falder i modtagerens smag. Der skulle være basis for brug til et par vintre.
Jeg skal ellers love for at ferien er slut! Mødte mandag morgen til 3 ugers uåbnet post, en kollega der meldte sig 'almindelig syg'' et par dage og en langtidssygemelding fra vores sekretær. Jeg arbejder i et lille specialiseret team på tre personer med 90 % driftsopgaver og dermed uden mulighed for at skrue ned for ret mange opgaver. Så er det altså super skønt at have en afstressende hobby som strik til at koble af med om aftenen....
I morgen går vi på op på 100% hverdag igen når skolen starter og vuggestuen igen åbner. Mange tak til bedsteforældre der har taget pasningstjansen den sidste uge, hængt tøj op, støvsuget, leget med børnene og vasket op. Det giver næring til drømmen om rengøringshjælp :-)

5 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Den er skøn! Og tak for linket til knapperne - det er jo netop perfekte :)

Britt sagde ...

Hvor er den bare fin! Fantastisk smuk lilla farve!

Ulla sagde ...

Den ser fin og meget anvendelig ud. Sikken en start på arbejdsugen,

Strikkeheksen sagde ...

Den er utrolig sød, skøn, skøn farve og knapperne er absolut prikken over i´ et.

Lyder som en turbulent start, det kunne hurtigt dræne dig for energi- men så har du jo heldigvis dine "opbyggende" sysler ;-)

PS: Jeg skal være Manuel terapeut og kostvejleder - selvstændig naturligvis - noget der passer meget bedre med den aktive livsstil, jeg fører i dag :-)

strikkedilla sagde ...

Nydelig tunika med fantastisk flott farge