fredag den 2. april 2010

Påske-kreativiteter

I anledningen af påsken - Kristines gule strømper:
Mønster: 52 masker. 1x1 rib på pinde 2,5mm og derefter 3ret, 1 vrang på 2,25 mm. Str. 32-33.
Garn: 100% Wollmeise supaerwash, farve Limone. 65 gram.
Hot? "Åhh, de er bløde mor."

Der er kommet flere kreative projekter i gang i løbet af påskeferien. Skitsen til Andreas' sengetæppe er blevet tegnet, stofferne fundet frem og skæreprocessen sat i gang. Planen er at få skåret alle firkanterne inden påsken er ovre. Tæppet skal være en 'I Spy'-model med baby-fleece bagpå, så det samtidig bliver et blødt hyggetæppe.
Andreas sover dog fortsat i sin højtelskede tremmeseng hvor end ikke den tykke senge-forminsker-sengerand må fjernes uden at han gør vrøvl, så det er ikke lige op over at tæppet skal være færdig:-)
På billedet ses også mit 'påskeæg' - den eneste af bøgerne på mandens liste som han kunne finde. Men det er OK og jeg har nu flere ideer til brug af lagerets strømpegarn.
Når Andreas sover til middag har Kristine og jeg hygget med at opdatere hendes mappe med billeder, tegninger, skægge historier mv. Jeg er en af de vel efterhånden få der rent faktisk får fremkaldt en del af vores billeder til børnenes mapper og familiens fotoalbums.
Derudover er første halvdel af Linus færdig og jeg har netop slået op til Karens Noes 'Elvira', der skal bruges på en lang køretur/familieudflugt i morgen og derudover som mit 'nemme' strikketøj istedet for de evindelige strømper.
Jo det er en god påske, der indtil har været krydret med en fantastisk hyggelig Zoo-tur, Briotogsleg i rå mængder og masser af hygge.

2 kommentarer:

Ulla sagde ...

Forårsfriske strømper til Kristine. Vandt du en gul lykkepose hos Wollmeise?
Hmm hvad er et "I Spy" mange forskellige firkanter sat sammen eller?

Strikkeheksen sagde ...

Nu kan hun da i hvert fald ikke blive væk - sikken en fantastisk farve :-) Man har simpelthen brug for gult på denne årstid ;-)

Du prikker til min stakkels samvittighed - nu må jeg altså i gang med nogle flere strømper - jeg er jo kommet til at købe så rigeligt strømpegarn :-)