onsdag den 28. november 2012

Novembermørke

Det er mørkt når jeg cykler på arbejde og det er mørkt når jeg cykler hjem igen. Det er koldt og blæsende. Det er november...
For mørkt til at få taget billeder til at vise den seneste tunika, som det har taget længere tid at få fotograferet og blogget end at strikke. 
Mønster: 'Irish Coffee' af Thea Colman, str.38". Stort set efter opskriften bortset fra at jeg har udeladt snoningerne bagpå. Lige-ud-af-landevejen-mønster.
Garn: En tråd geilsk tweed i farve T5 og en tråd supersoft i farven pale oak. Det er en rigtig fin garnkombination, der giver et fint 'stof' med en strikkefasthed på 16-17 masker. Kan virkelig anbefales. Det er tykt, men hverken tungt eller stift. Jeg har brugt 334 gram ialt, heraf ca. 142 gram supersoft.
Tweeden var egentlig købt til en 'Vingefang', som jeg også startede på, men jeg brød mig faktisk ikke om at strikke med tweeden som enkelttråd. Måske pga. dens ujævnheder??   Det gik i hvert fald meget bedre med en ekstra tråd.
Pinde: 5 mm. Set i bakspejlet burde jeg nok have strikket den øverste rib på en 4/4½ mm, men sådan er der så meget....
Hot? Jow, sådan lidt semivarmt. Tunikaen er blevet et nummer for stor for oven (Hallo! Hvornår lærer jeg at de 3 unger har omfordelt - permanent -  på kroppen, således at jeg næsten altid bør strikke en kombi af to størrelser?) og det øverste billede viser hvordan der af den grund simpelthen er for meget stof under armene. Det går an til sådan en 'nu-er-jeg-kommet-hjem-fra-arbjede-hyggetunika som den er beregnet til være, men det kan 'mærkes' at der er for meget stof, så jeg er lidt spændt på brugen i længden. Måske ender den som 'arbejde-i-haven-tunika' hvor der skal være plads til at bevæge armene.
Men den er superhurtig at strikke - 8 dage tror jeg den tog at strikke.

Coming up: Mandens sweater er ENDELIG blevet færdig.

søndag den 18. november 2012

Inspiration?

Kristine og jeg har været ude at kigge på strik i dag.
 Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg bar syntes det var lidt spøjst, om det var inspirerende eller anderledes på en sjov måde. 
Men vi havde en hyggelig tur:-)

lørdag den 17. november 2012

Afrikansk nålepude

Min trofaste kylling er ved at blive gammel. Det ses måske ikke så tydeligt på billedet, men syningerne er ved at gå op og risene drysser ud. 
Så nu har jeg lavet en ny nålepude:
Og den er fluks taget i brug - der er sådan lidt voodoo over at sidde og stikke i sin nye kreation:-)
Mønster:  'Afrikansk inspiration' fra Fru Zippe, designet af Birthe Larsen. 
Jeg blev lokket på afveje af Ulla, der har lavet en meget smuk pude og allerede er i gang med næste store projekt. Jeg har dog holdt mig til et lillebitte projekt, der ikke tager mere end 2-3 aftner at brodere.
Materialer: Flora Lin på stramaj. Og jeg er bestemt ikke overbevist. Jeg har broderet jævnligt, men aldrig før på stramaj og det er alt for stift og nærmest 'klistret'  for mig. Jeg kan ikke rigtig beskrive det bedre, men det har føltes meget anderledes end de andre stoffer jeg har borderet på (almindelig aida uden at jeg egentlig ved hvad det er). Flora Lin er et hørgarn og den var jeg heller ikke helt gode venner med - i hvert ikke i kombinationen med stramajen. Den blev meget hurtigt slidt når man syede med den og den kan faktisk ses. Man bør sy med ultrakorte tråde og det har jeg ikke tålmodighed til. 
Når det er sagt er det nogle fine farver og et fint mønster der er super enkelt at lave. Jeg vil (også) godt  brokke mig lidt over at jeg faktisk løb tør for den sorte farve uden at rutte med den. Jeg måtte finde de afklippede ender frem og sy de sidste 10-15 kryds. Der var rigeligt af den orange og blå og sådan ok nok af en beige uden at være rigeligt. Men jeg kom i mål og har nu en fin nålepude.
Kvittede i øvrigt perlerne der egentlig skulle være i hjørnene. Fyldet er resterne af ulden jeg prøvede at lave Trummed mittens af. 
Hot? Jep. Det er hyggeligt at brodere og kunne godt fristes til et større projekt. Problemet er i virkeligheden at bestemme sig...

søndag den 11. november 2012

De glemte sokker

De er her:

Billede af de glemte (og usynlige) sokker


Jeg har glemt at tage et billede af mandens nye sokker og glemt at dokumentere dem her på bloggen. Så det sker her - mest for min egen skyld og for at huske mig selv på, at også i år fik han et par nye sokker.

De er fuldstændig som dem her bortset fra at opal'en er skiftet ud med en tråd arwetta. Og han har nøje valgt den samme koksgrå farve. De var virkelig inspirerende og spændenede at strikke.... 

torsdag den 8. november 2012

Et par vanter

Jeg har strikke mig et par vanter. Et par fine enkle vanter som er ret lette. Og som skal danne par med mit nye Terra-sjal. Men vejen hertil har været ganske lang... Først var motivationen til at strikke et par vanter ikke videre stor, men mest drevet af at jeg ville have et par vanter i samme garn som mit Terra-sjal. Så slog jeg op til 'Bellas Mittens', men det duede ikke med strikkefastheden. Så slog jeg op til Groove, men dem blev jeg hurtigt træt af med alle de bagfra strikkede retmasker. Så slog jeg op til Snapdragon flip-tops, der blev for store. Så slog jeg op til Thrummed mittens (se billedet), hvilket jeg fik totalt spat af halvvejs op af vanten. (Beklager de manglende links)
Og så smed jeg garnet ned i kurven og klappede mig selv på skulderen for et ihærdigt forsøg.

Hvorfor jeg ikke oprindeligt havde tænkt på Elisabeths Zimmermann's Mitered Mittens ved jeg ikke - jeg er jo ret vild med zigzag-mønstret og har strikket 3 par Jaywalkers (og købt garn til næste par), så garnet kom hurtigt op af kurven igen og voila! Et par vanter med ekstra længde, så jeg ikke får kulde op af armen når jeg cykler.
 Mønster: EZ's Mitered Mittens fra hendes 'Knitters Almanac'. Str. Lena.
Garn: Cascade 220 i burgundy. 95 gram.
Pinde: 3½ mm
Hot? Det er de:-)
 Manden sweater er stadig på pindene og har fået lidt opmærksomhed for nyligt. Krop og ærmer er samlet og det går stille og roligt fremad. Godt gemalen er tålmodig og lige har fået et par sokker:-)
Ham her har vist fået lært at smile til kameraet...

tirsdag den 6. november 2012

Frikendt

Pyyyhhhh, i dag blev jeg endelig 'frikendt'. Der er kun tale om vandcyster, som der ikke gøres noget ved.
For 2 måneder siden var jeg til rutine-mammografi (nope, har ikke alderen, men arvelige forhold, der gør at jeg allerede screenes regelmæssigt). Og der var forandringer på mammografien siden sidst. Som ikke kunne spottes på ultralyden. Så jeg blev sendt til MR-scanning med 6 ugers ventetid. 6 uger er rigtig lang tid at vente, selvom det faglige personale sagde jeg ikke skulle bekymre mig. Ha! Hvem bekymrer sig ikke og frygter det værste. De scenarier der når at gå gennem hovedet i løbet af de uger er mange kan jeg godt fortælle. Rigtig mange...  
Svaret på MR-scanningen kom heldigvis i løbet af få dage - "...ikke fundet tegn på alvorlig brystsygdom...mistanke om godartet bindevævsknude....ny ultralyd..."
Mere ventetid....
Og i dag kunne det så endelig bekræftes at det er cyster med væske. To måneder efter første undersøgelse. Jeg ved godt at var der større mistanke om noget alvorligt var tingene gået hurtigere, men jeg synes det har hårdt og drænende. Og man kan intet gøre for at komme videre. Man må bare vente. Og vente.
Men i dag glæder jeg mig over at byrden blev løftet fra mine skuldre. Det er næsten så det kan mærkes fysisk. Det er en god dag!