Novembermørke

Det er mørkt når jeg cykler på arbejde og det er mørkt når jeg cykler hjem igen. Det er koldt og blæsende. Det er november...

For mørkt til at få taget billeder til at vise den seneste tunika, som det har taget længere tid at få fotograferet og blogget end at strikke. 

Mønster: 'Irish Coffee' af Thea Colman, str.38". Stort set efter opskriften bortset fra at jeg har udeladt snoningerne bagpå. Lige-ud-af-landevejen-mønster.
Garn: En tråd geilsk tweed i farve T5 og en tråd supersoft i farven pale oak. Det er en rigtig fin garnkombination, der giver et fint 'stof' med en strikkefasthed på 16-17 masker. Kan virkelig anbefales. Det er tykt, men hverken tungt eller stift. Jeg har brugt 334 gram ialt, heraf ca. 142 gram supersoft.
Tweeden var egentlig købt til en 'Vingefang', som jeg også startede på, men jeg brød mig faktisk ikke om at strikke med tweeden som enkelttråd. Måske pga. dens ujævnheder??   Det gik i hvert fald meget bedre med en ekstra tråd.
Pinde: 5 mm. Set i bakspejlet burde jeg nok have strikket den øverste rib på en 4/4½ mm, men sådan er der så meget....

Hot? Jow, sådan lidt semivarmt. Tunikaen er blevet et nummer for stor for oven (Hallo! Hvornår lærer jeg at de 3 unger har omfordelt - permanent -  på kroppen, således at jeg næsten altid bør strikke en kombi af to størrelser?) og det øverste billede viser hvordan der af den grund simpelthen er for meget stof under armene. Det går an til sådan en 'nu-er-jeg-kommet-hjem-fra-arbjede-hyggetunika som den er beregnet til være, men det kan 'mærkes' at der er for meget stof, så jeg er lidt spændt på brugen i længden. Måske ender den som 'arbejde-i-haven-tunika' hvor der skal være plads til at bevæge armene.
Men den er superhurtig at strikke - 8 dage tror jeg den tog at strikke.

Coming up: Mandens sweater er ENDELIG blevet færdig.