onsdag den 23. september 2009
Pine!
mandag den 21. september 2009
Sokker, version 2009
Mønster: 56 masker, boomeranghæl, str. 46.
Garn: 106 gram 6-trådet Regia i en mørkegrå farve.
Pinde: 3 mm strømpepinde.
Hot? Ja, og nu skulle det også være videnskabeligt bevist, at varme fødder er sagen.
Coming up: Pine, der netop ligger og tørrer på stuegulvet.
onsdag den 16. september 2009
Jeg.Har.Et.Problem.
Men det kan man tilsyneladende ikke i patent?? Der er ligesom ingen masker at 'fange'.
HVAD GØR JEG??
Er det fordi jeg gør det forkert og i så fald hvordan gør jeg så?
Alternativt.
Hvordan redder/skjuler jeg miseren (læs: Uden at trævle det meste af trøjen op)?
mandag den 14. september 2009
Intet nyt fra fronten
Først var der noget med nogle indtagninger som jeg ikke fik placeret helt jævnt over pinden. Nu er indtagningerne på Pine ret så tydelige, men jeg lavede den klassiske med at strikke lidt videre og bare lade som om at det så jeg ikke... Så opdagede jeg endnu en fejl, prøvede at rette i det patentstrikkede, også indtagningerne, hvorefter Pine røg i skammekrogen et par dage, for hvordan er det lige med patent og fejl?! Fuldstændigt håbløst efter kl. 22.
Dernæst er den en garnsluger af format. Jeg fatter det ikke. Jeg er foruroligende tæt på at have brugt mine 500 gram og mangler fortsat begge kanter.
Måske er jeg reddet på stregen, for da jeg lukkede af i går og prøvede den på var ærmerne for lange. Mystisk. Jeg har målt og målt og er bevidst gået efter lidt mere end 3/4 ærmer. Men så bliver der ved afkortningen vel lidt rester til kanterne. Ja, ja.
Men den ser ud til at passe:-)
søndag den 6. september 2009
Weekenden
Men I ved det jo godt - det holder ikke en meter, når man gå rundt mellem de mange stande og ser alle de vidunderlige ting. Og inde i ens lille optimistiske hoved er der ikke grænser for hvad man liiiiige kan lave. Så det blev til nogle fine træknapper til en mørkeblå arantrøje til Andreas, lidt mere stof og så kittet til Karen Noes nye Elvira i bæk og bølge møsnter (ikke at forveksle med Sanne B's som jeg også kunne finde på at strikke). Jeg forelskede mig i den på stedet og det tog kun den tid jeg var om at vælge farve inden kittet røg i tasken. Heldigvis for pengepungen var en anden model i jaquard-mønster som jeg også hovedkulds forelskede mig i ikke færdigskrevet. Jeg bilder mig ind at det er min fødselsdagsgave og derfor må jeg godt:-)
I dag har vi tullet rundt, drukket morgenkaffe i laaang tid, leget med Lego, lavet madplan og handlet. Og så har Andreas og jeg været ude at løbe. Skuldrene er ved at komme ned igen, nu skal vi bare lige have styr på den sidste snot og hoste der har hærget hos alle matriklens beboere.