Pine!

Tasken er pakket, men inden jeg drager på årsmøde til 5-stjernet forkælelse - nå, nej, spændende foredrag og debatter kan jeg melde "mission accomplished. Pine er fiks og færdig:Men vi har ikke haft det let undervejs. Patent minder mig om dengang i firserne hvor vi gik med store vamsede patentstrikkede sweatre. Det var også det årti hvor jeg for alvor lærte at strikke, men hvor patent = umuligt at rette fejl i og som derfor var noget man skulle holde sig laaaangt. fra. En hel trøje i patent. No way.

Og så kunne jeg alligevel ikke lade være med at begive mig ud i denne skønne trøje. Lad mig gentage mig selv: Helga Isager kan noget med design. Hun rammer fuldstændig plet hos mig. Det gik da også godt et langt stykke hen af vejen. Det lykkedes mig at trævle lidt at bullen op efter indtagningsfejl og samle ALLE maskerne rigtigt op igen. Så jeg var fuld af selvtillid, da ærmerne på mystisk vis blev for lange og måtte trævles op nedefra fordi trøjen var færdig og lukket af. Dermed lærte jeg på den hårde måde at patent ikke kan trævles op den forkerte vej. Det står bare ingen steder og det gad jeg godt have læst... Jeg nåede at få sved på panden efter at have klippet op og derefter gjort denne opdagelse. Heldigvis er der to rækker rib mellem hvert patentfelt og efter råd fra Birgitte fik jeg omhyggeligt samlet masker op i ribben og klippet af og strikket rib. Det virkede! Nu har jeg ærmer i ønskede længde, for lange ærmer til en tung patentstrikket trøje gør den altså hverken lettere eller fiksere.

Mønster: Cardigan i Patent (aka Pine) fra Helga Isagers Strikketøj. Forskellen på denne model og så den man har kunnet købe i 'løssalg'/fra Amimono hæftet efterår/vinter 2008 er ikke stor. Først og fremmest er det vist størrelsen. Cardigan i patent er en smallere model - brystvidde på str. M er 89 cm hvor Pine er 100. Den strikkes på pind 4 mm (dobbelt Tvinni) hvor Pine strikkes på 4,5 mm (dobbelt Alpaca 2). Og så er udgangspunktet for Cadiganen helt lange ærmer. Maskeantallet for de to modeller er de samme, men i Cardiganopskriften er omslaget ikke talt med som maske.

Garn: Isagers AlpacaWool, farve 23. En smuk blå farve jeg er helt vild med og som klæder trøjen rigtig godt. Pine vejer 449 gram, nøjagtig (minus 1 gram) det forbrug der er angivet i opskriften, men jeg har brugt samtlige 500 gram jeg havde pga opklip, fejlstrik, endnu mere opklip mv. Der er bogstavligt talt kun et par meter tilbage.

Pinde: 4 mm rosentræ.

Hot? Det kan I bande på! Den er så blød og lækker, sidder godt og er både vamset og fiks på en gang. Til kontorbrug vil en skjorte indenunder og måske et tørklæde gøre det helt perfekt.

PS: Jeg strikker nok først patent igen på den anden side af...bum, bum... 2020. Lidt en skam for jeg er også ret vild med trøjen fra 60'erne - bogens sweater i to-farvet patent.

Sokker, version 2009

Jeg får lov at købe garn, pinde, strikkebøger og knapper uden brok - manden får sig et par nye ynglingssokker årligt. Version 2009 er vist på billedet. Beklager den dårlige billedekvalitet, men jeg har just lukket af og gider ikke vente på morgendagens lys. Desuden er de identiske med sidste års par. Ja, måske ikke just inspirerende at strikke, men det er sådan manden vil have dem. Ribstrikket i en diskret farve. Og de bliver brugt til hullerne er så store at svigermor ikke længere kan/gider stoppe dem, så jeg gør det gerne. Hvad er bedre end en værdsat hjemmegjort gave?
Mønster: 56 masker, boomeranghæl, str. 46.
Garn: 106 gram 6-trådet Regia i en mørkegrå farve.
Pinde: 3 mm strømpepinde.
Hot? Ja, og nu skulle det også være videnskabeligt bevist, at varme fødder er sagen.

Coming up: Pine, der netop ligger og tørrer på stuegulvet.

Jeg.Har.Et.Problem.

Et seriøst problem. Jeg har dummet mig. Ikke tænkt mig om. Ærmerne på Pine var for lange. Ikke mega for lange, men lige nok til at jeg konstant ville irriterre mig over dem. De skulle afkortes. Et patentfelt skulle trævles op og jeg gik rask i gang. Med hovedet under armen. Klippede opslagskanten op og skulle så lige fange maskerne. Det har jeg gjort et par gange før uden problemer.
Men det kan man tilsyneladende ikke i patent?? Der er ligesom ingen masker at 'fange'.

HVAD GØR JEG??
Er det fordi jeg gør det forkert og i så fald hvordan gør jeg så?
Alternativt.
Hvordan redder/skjuler jeg miseren (læs: Uden at trævle det meste af trøjen op)?

Intet nyt fra fronten

Her kæmpes stadig med Pine. Vi har ikke været lige gode venner i den forgangne uge.
Først var der noget med nogle indtagninger som jeg ikke fik placeret helt jævnt over pinden. Nu er indtagningerne på Pine ret så tydelige, men jeg lavede den klassiske med at strikke lidt videre og bare lade som om at det så jeg ikke... Så opdagede jeg endnu en fejl, prøvede at rette i det patentstrikkede, også indtagningerne, hvorefter Pine røg i skammekrogen et par dage, for hvordan er det lige med patent og fejl?! Fuldstændigt håbløst efter kl. 22.
Dernæst er den en garnsluger af format. Jeg fatter det ikke. Jeg er foruroligende tæt på at have brugt mine 500 gram og mangler fortsat begge kanter.
Måske er jeg reddet på stregen, for da jeg lukkede af i går og prøvede den på var ærmerne for lange. Mystisk. Jeg har målt og målt og er bevidst gået efter lidt mere end 3/4 ærmer. Men så bliver der ved afkortningen vel lidt rester til kanterne. Ja, ja.
Men den ser ud til at passe:-)

Weekenden

Pyyyhhh... Fredag middag kunne jeg ikke længere forstå det jeg læste - bogstaverne nærmest flimrede for mine øjne. Akut stress. Heldigvis af den kortvarige type - jeg regner med at et par dage mere på kontoret skulle få de værste bunker væk.

Så det var så skønt at komme hjem fredag og dumpe ned på gulvet med ungerne og børnetime mens manden lavede frikadeller. Det var kun et ekstra plus at det stod ned i stænger og var råkoldt, så vi fyrede op i brændeovnen. Uhmm...

Lørdag morgen stod Andreas op med manden (eller var det omvendt??) mens Kristine og jeg puttede og halvsov. Indtil hun foreslog at vi spiste morgenmad i sengen mens vi så tegnefilm - nu de andre havde spist. Hun skulle nok ordne maden. OK. Råhyggeligt.

Og mens manden og Kristine ordnede hemmeligheder inde i byen og Andreas sov en laaaang lur, så svingede jeg med støvsugeren, ryddede op og ordnede vasketøj.

Så havde jeg nemlig fortjent en eftermiddag (alene!) til Husflidsmesse. Det var meget inspirerende og farligt for pengepungen. Først var der det nødvendige - det jeg havde planlagt at købe og som jeg skulle have alligevel: Stof til en ny quilt og nogle knapper til Pine. Ikke meget, men jeg har jo to bedrollere fulde af garn og en sort sæk med alskens fine stoffer.

Men I ved det jo godt - det holder ikke en meter, når man gå rundt mellem de mange stande og ser alle de vidunderlige ting. Og inde i ens lille optimistiske hoved er der ikke grænser for hvad man liiiiige kan lave. Så det blev til nogle fine træknapper til en mørkeblå arantrøje til Andreas, lidt mere stof og så kittet til Karen Noes nye Elvira i bæk og bølge møsnter (ikke at forveksle med Sanne B's som jeg også kunne finde på at strikke). Jeg forelskede mig i den på stedet og det tog kun den tid jeg var om at vælge farve inden kittet røg i tasken. Heldigvis for pengepungen var en anden model i jaquard-mønster som jeg også hovedkulds forelskede mig i ikke færdigskrevet. Jeg bilder mig ind at det er min fødselsdagsgave og derfor må jeg godt:-)

I dag har vi tullet rundt, drukket morgenkaffe i laaang tid, leget med Lego, lavet madplan og handlet. Og så har Andreas og jeg været ude at løbe. Skuldrene er ved at komme ned igen, nu skal vi bare lige have styr på den sidste snot og hoste der har hærget hos alle matriklens beboere.