Vintergear til E

Ulla mente ikke man skulle strikke bestillingsarbejde alt for hurtigt på grund af faren for at bestilleren skulle fristes til at bestille mere. Men en uge og en dag efter bestilling er vintergearet til niecen nu alligevel færdigt. Niecen er knap 4 år og som sådan uden skyld i hendes mors bestilling - og så er det jo NU det skal bruges.
Mønster: En halsedisse fra 'Strikk til nøstebarn' af Kathrine Gregersen og en ribhue fra 'Hotte huer til børn' af Lene Holme Samsøe, str. 4 år.
Garn: 130 gram merino 2000 fra Lana Grossa i sort (moderens valg) - så bløøødt.
Pinde: 3,5 mm.
Hot? Sådan er det bestilt og min erfaring fra Andreas' sæt er at det sidder super godt på ungerne og kradser ikke.

Èn maske for meget

Jeg havde altså lavet en strikkeprøve der var lige i øjet. Nu er der én sølle maske for meget pr. 10 cm og ergo: Linus var ved at blive en str. 2 år istedet for en str. 4 år. Det kunne jo være meget godt, da modtageren først bliver 2 til januar, men han har altså rigeligt med hjemmestrik han kan passe. Linus skulle være til næste vinter. Suk. Nu ser den sådan ud:

Nu får Linus endnu en gang lov til at leve en garnnøgletilværelse indtil jeg skifter til 3 mm og starter forfra. Det bliver ikke i aften eller i morgen, men strikkes det skal den. Jeg er totalt vild med farverne og garnet - det er rendyrket nydelse og nu bliver fornøjelsen bare lidt længere.
Mit nye motto: Tænk positivt!

Mit strikkehjørne

Manden er kørt med datteren til Bedste, der i de næste par dage får fornøjelsen af Kristines, kusinens og fætterens selskab. Andreas sover og om lidt sætter jeg mig her:I denne ende af sofaen er her man som oftets vil se mig strikke.
Fra højre mod venstre:
- på klaveret (i sikkerhed fra Andreas): Min kasse med maskeholdere, nåle, markører, sakse osv. Kassen er lavet på mit første quiltekursus dengang jeg var ung stud. i Århus og alle de andre deltagere på kurset var meeeeget ældre end mig. Er ikke så sikker på jeg ville føle mig så ung i dag...
- strikkekurven: Heri ligger en næsten færdig trøje til mig i rød cottonwool og her har den ligget lææænge. Måske bliver den trævlet op og aldrig vist på bloggen. I katvig-tasken (meget praktisk taske til bilture, passer lige mellem benene i passagersædet og nem at tage strikketøjet ned i og op igen når små rollinger på bagsædet skal serviceres) ligger Cabled Spiral Pullover (mere herom en anden dag). I kurven er også nogle nyindkøbte nøgler Lanett og nogle nøgler Lana Grossa 2000, fordi jeg ikke formåede at sige nej til min søster og hendes ønske om en halsedisse til min niece (suk, jeg haaaader bestillingsstrik).
- forrest på armlænet: Den uundværlige kaffekop
- bagest på armlænet: Linus, syv striber inde i mønsteret. Ville være nået længere hvis ikke jeg måtte trævle hele sidste lørdgs aftens arbejde op (og jeg gik seeent i seng....)
-på min plads: Min kurv med strikkepinde og Strikk til nøstebarn for lige at se hvordan den halsedisse nu skal strikkes.

Og nu skal der strikkes!

Efterår

Jeg elsker når det bliver efterår. Luften bliver kold og ren, farverne bliver så smukke på træerne og man skal gå lidt rask til for at få varmen (i modsætning til de svedige sommerdage, hvor jeg bare synes man bliver ugidelig).

I dag har vi været i skoven:

Mindstemanden er gennemført udemenneske og klapvognen blev kun brugt til at transportere storesøsters pinde og blade. Læg mærke til de matchende hue, halsedisse og vanter - de passer helt perfekt nu.

Jeg er lidt af en frossenpind og har lææænge cyklet med vanter om morgenen. Et par vanter er blevet væk, hvilket inspirerede mig til for første gang at afprøve "The knitter's handy book af patterns (sorry, ingen link) af Ann Budd.

Så nogle rester Opal (mariehøne) og rød Lannett er blevet forvandlet til et par cykelvanter.

Praktisch.

Mønster: Mittens, str.woman's M. En tråd Opal og en tråd Lannett på pinde 3½ mm gav en strikkefasthed på 20 masker til 10 cm og så var det bare at bruge skemaet til at finde maskeantallet, udtagning til tommel og aflukning. Meget smart og de passer perfekt. Forbrug = 68 gram.

Hot? De er taget i brug og holder hænderne dejligt varme. Generelt er jeg dog til det lidt mindre spraglede og jeg har ingen matchende huer, halstøklæder eller jakke. (Og hva' så?)

Hindbær uden bær

Hindbær uden bær er faktisk blevet rigtig fin og sidder lige som den skal på Kristine. Desværre var hun træt her til eftermiddag og gad under ingen omstændigheder posere foran kameraet - omend hun villigt nok prøvede nederdelen. Nu er hun til svømning, Andreas sov tyve minutter i syv og jeg stjæler mig til lidt ro ved computeren selvom der egentlig skal hænges vskatøj op og ringes til min mor.
Mønster: Hindbær fra Anette Danielsens 'Hønsefødder og gulerødder' -en af mine absolut favorit bøger med børnstrik, men jeg tror den har fået følge af hendes nye bog 'Det er ganske vist' som postbudet lige er kommet med i dag (med forbehold for at jeg kun lige har nået at bladre igennem den), str. 6 år. Eneste ændring er en elastik i taljen.
Garn: 118 gram Duo (dobbelt) i en mørkelilla farve.
Pinde: 4 mm
Hot: Jeg tror nok den er godkendt, meeeen lad os nu se....

3 arbejdsdage til efterårsferien...

Bestillingsarbejde

Kristine har ytret ønske om en strikket nederdel - gerne i sort. Efter lidt kiggen på mønstre faldt valget på 'hindbær' fra "Hønsefødder og gulerødder" og efter lidt roderi i garnkasserne blev vi enige om at mørk lilla sagten kunne bruges. "Men der skal altså ingen dutter være på mor!"
Foreløbig ser den sådan ud:

Sjovt som tingene ændrer sig. For et år siden ville Kristine nærmest ikke gå i andet end cowboybukser der helst skulle sidde lidt til - nu er det KUN nederdele og kjoler. Det er et held for hende at hun har taget et ordentligt ryk i højden, så bukserne stumper og indkøb af nyt tøj har været nødvendigt... Det er bestemt ikke fra skolen det kommer for jeg ser da ofte de andre piger i bukser, men Kristine har bare altid haft sin egen mening når det kommer til tøj.

Apropro skolen, så har skolestarten gået rigtig godt. Kristine er en genert pige, så jeg har bestemt haft mine bekymringer, men hun er bare så glad for det. Hun trives rigtig godt med at læringen er blevet 'sat i system' og hun er faldet fint til i klassen. Men der sker også meget og hun er træt. Når vi når til weekenden har hun slet ikke overskud/lyst til legeaftaler og vil bare være hjemme. Hvem kender ikke det fra en lang arbejdsuge - man gider ikke forholde sig mere til andre, men vil bare være sig selv med sine nærmeste? Istedet prøver vi så engang imellem at hente hende og en klassekammerat tidligt fra skolen - så kan de lege mens far forbereder sin undervisning.

I dag har vi hygget hjemme det meste af dagen:

Vi har henkogt pærer fra eget pæretræ - næsten alle, nogle blev til en pæretærte...uhmm... Vi har lavet perler, spillet og været en tur inde i byen, hvor det ikke lykkedes mig at finde Anette Danielsens nye bog - hurra for saxo.com. I morgen??? Tjaaa, Andreas er gået i seng med feber, så det kunne tyde på endnu en hjemmedag.

Pine!

Tasken er pakket, men inden jeg drager på årsmøde til 5-stjernet forkælelse - nå, nej, spændende foredrag og debatter kan jeg melde "mission accomplished. Pine er fiks og færdig:Men vi har ikke haft det let undervejs. Patent minder mig om dengang i firserne hvor vi gik med store vamsede patentstrikkede sweatre. Det var også det årti hvor jeg for alvor lærte at strikke, men hvor patent = umuligt at rette fejl i og som derfor var noget man skulle holde sig laaaangt. fra. En hel trøje i patent. No way.

Og så kunne jeg alligevel ikke lade være med at begive mig ud i denne skønne trøje. Lad mig gentage mig selv: Helga Isager kan noget med design. Hun rammer fuldstændig plet hos mig. Det gik da også godt et langt stykke hen af vejen. Det lykkedes mig at trævle lidt at bullen op efter indtagningsfejl og samle ALLE maskerne rigtigt op igen. Så jeg var fuld af selvtillid, da ærmerne på mystisk vis blev for lange og måtte trævles op nedefra fordi trøjen var færdig og lukket af. Dermed lærte jeg på den hårde måde at patent ikke kan trævles op den forkerte vej. Det står bare ingen steder og det gad jeg godt have læst... Jeg nåede at få sved på panden efter at have klippet op og derefter gjort denne opdagelse. Heldigvis er der to rækker rib mellem hvert patentfelt og efter råd fra Birgitte fik jeg omhyggeligt samlet masker op i ribben og klippet af og strikket rib. Det virkede! Nu har jeg ærmer i ønskede længde, for lange ærmer til en tung patentstrikket trøje gør den altså hverken lettere eller fiksere.

Mønster: Cardigan i Patent (aka Pine) fra Helga Isagers Strikketøj. Forskellen på denne model og så den man har kunnet købe i 'løssalg'/fra Amimono hæftet efterår/vinter 2008 er ikke stor. Først og fremmest er det vist størrelsen. Cardigan i patent er en smallere model - brystvidde på str. M er 89 cm hvor Pine er 100. Den strikkes på pind 4 mm (dobbelt Tvinni) hvor Pine strikkes på 4,5 mm (dobbelt Alpaca 2). Og så er udgangspunktet for Cadiganen helt lange ærmer. Maskeantallet for de to modeller er de samme, men i Cardiganopskriften er omslaget ikke talt med som maske.

Garn: Isagers AlpacaWool, farve 23. En smuk blå farve jeg er helt vild med og som klæder trøjen rigtig godt. Pine vejer 449 gram, nøjagtig (minus 1 gram) det forbrug der er angivet i opskriften, men jeg har brugt samtlige 500 gram jeg havde pga opklip, fejlstrik, endnu mere opklip mv. Der er bogstavligt talt kun et par meter tilbage.

Pinde: 4 mm rosentræ.

Hot? Det kan I bande på! Den er så blød og lækker, sidder godt og er både vamset og fiks på en gang. Til kontorbrug vil en skjorte indenunder og måske et tørklæde gøre det helt perfekt.

PS: Jeg strikker nok først patent igen på den anden side af...bum, bum... 2020. Lidt en skam for jeg er også ret vild med trøjen fra 60'erne - bogens sweater i to-farvet patent.