Mit vinterhumør er ikke altid verdens bedste. De mange, mange mørke timer og det grå vejr gør ikke meget godt for mig. Så jeg arbejder benhårdt på at holde humøret oppe, være ude, være i gang om aftenen med aktiviteter og i det hele taget være så positiv som muligt.

 Så frem med smilet og garn med farver!! Det kan man kun blive glad i låget af. Og så kunne det jo også være man kunne lære nogle nye tricks. Jeg er i hvert fald begyndt på mine første par strømper strikket med magic loop. Det er faktisk slet ikke så vanskeligt, men nu er jeg heller ikke komet til hælen endnu...fortsættelse følger ;-)

Hvad gør du for at bevare humøret vinteren igennem?

Mors tæppe

Jeg forsøgte en hel aften at hækle en pæn kant rundt om tæppet, men forgæves. Det blev bare ikke pænt og så synes jeg faktisk det blev pænest med de rå kanter. 

Så nu er MIT tæppe færdigt:-)

 Jorden var våd og mine små hjælpere for lave til rigtigt at holde tæppet oppe, så det bliver den lidt krøllede version over gyngen. 

Mønster: Total efterligning af Annes tæppe. 171 striber dobbelte stangmasker over 152 opslåede masker har givet et tæppe på ca. 120 x 180 cm. Fin størrelse til et sofa/middagslurtæppe.
Nål: 5 mm
Garn: 843 gram rester a la holst garn, tvinni, duo, blackhill lagt dobbelt. Farverækkefølgen er helt tilfældigt udvalgt - blot skulle de farver der lå ved siden af hinanden passe sammen. Der er rester fra rigtig, rigtig mange projekter fra de seneste år i det tæppe og det er rigtig hyggeligt at tænke på. Derfor var det også helt oplagt at det er blevet mit tæppe.
Hot? Jeg er ret vild med konceptet - udryd (nå, ja, i hvert fald delvist) lageret for garnrester, ha' det sjovt mens du gør det og få et brugtbart produkt ud af det som samtidig liver op i stuen med sine mange farver. Win, win, win, win!

Frokostpause

Jeg arbejder hjemme i dag - og så kunne man jo passende hæfte en ene eller to eller ti ud af en....milliard.

Weekend

:: begyndte tidligere end beregnet
:: så tjek! Alle kalendergaver er købt (på nær én, men det var fordi jeg talte forkert)
:: tre timers middagslur lørdag til mig. Zzzzz......
:: hygge med alle unger på biblioteket med efterfølgende højtlæsning hjemme
:: så mange striber på mit hæklede tæppe at jeg nu for alvor kan se enden på projektet.
:: vask af håndboldpigernes kamptøj. Men hey, de vandt dagens kamp
:: Kyllinge/karrysuppe med pastinakker, knoldselleri, porrer og gulerødder. Uhm...
:: Disneysjov og is. Som altid.
:: Er mislykket forsøg på at bage brownies
:: Regnvejr

Uld i brug, post 2

Til indlægget om alle favoritterne hører naturligvis også bagsiden af medaljen - de sjældent brugte stykker strik...

Min rigtig fine Ivy League Vest. Som der som sådan intet er i vejen med, den er rigtig fin og farveafstemt - den er bar for kort. Øv. Jeg missede 7 rækker i opskriften og selvom den kun svarer til et par centimeter er det alligevel ganske meget i en i forvejen kort vest. Jeg har altså født tre børn og har på ingen måde figur til så korte toppe/veste. Vesten lever således et stille liv i skabet og minder mig om at det som regel godt kan betale sig at trævle op:-) 
FLS aka February Lady Sweater som vist var et must at strikke tilbage i 2010. Første gang jeg strikkede i supersoft - købt hos Marianne Svit. Jeg formåede dog at få filtet trøjen en anelse og siden er pasformen bare aldrig blevet den samme og trøjen tages aldrig ud af skabet mere. Jeg har gentagne gange overvejet at klippe knapperne af og kyle trøjen ud, men det er alligevel lidt svært...
Orchid. Smuk er den og jeg husker stadig stoltheden over at være blevet færdig. Men jeg skulle nok have brugt pind 3½ i stedet for 3 mm så jeg var endt med en str. M i stedet for S.  Den er for lille... Og alt for fin til at smide ud. Og så minder den mig om den sidste ventetid da jeg var gravid med Andreas så den er et skønt minde. Men jeg gad egentlig godt hvis jeg kunne tage mig sammen til at strikke den lidt større, så jeg havde en Orchid jeg kunne passe.
gathering stripes har ligesom min FLS fået en tur i vaskemaskinen for meget og er krøbet lige tilpas meget til at den ikke sidder ordentligt. Ærmerne er et par centimeter for korte og jeg går hele tiden og trækker ned i den. Det er så træls og jeg vasker nu ALT uld i hånden medmindre det er superwash-behandlet. Ikke flere filterede trøjer til den dame - der var jo også historien med uglerne...
Oversized Bolero. Det var et dejligt strikketøj, men jeg er aldrig med gode venner med modellen. Den er bare ikke mig. Og nok heller ikke helt min farve.
Pine. Elsker den model. Jeg har brugt trøjen rigtig, rigtig meget -  i hvert fald til at begynde med. For når man strikker i dobbelt alpaca 2 kommer der også rigtigt hurtigt fnuller, meget fnuller og min Pine blev ret hurtigt - garnet og dets pris taget i betragtning - kedelig at se på. Og det er jeg rigtig træt af, for det er en velsiddende model og jeg har i flere omgange forsøgt at tage tilløb til at strikke en ny. Hvilket forhåbenlig lykkedes en dag:-)

Summa summarum: Ikke alt strik er guld og grønne skove og nu er det tid til en kop te og chokolade. Mmmmmmm.....

Proces

Jeg forsøger ihærdigt at have fokus på proces, proces, proces. Det bliver man nu også tvunget til med mit hæklede tæppe for der er langt til mål - stadigvæk:

Men jeg er over halvvejs med striberne nu og begynder så småt at frygte hæftning af ender. Der er godt nok mange....

Matchy, matchy?

Njaaaa, intentionerne var i hvert fald gode.
Først strikkede jeg under stort besvær et par vanter. Skaftet op af armen er blevet alt for lange, så de bruges kun i nødsituationer. Så strikkede jeg et sjal i samme garn der skulle bruges sammen med vanterne (edit: Ved nærmere eftersyn blev sjalet strikket først). Problemet er bare at jeg kun bruger det indendørs - det er for klumpet at bruge under vinterfrakken.
Alligevel har jeg - omend med en del forsinkelse - fuldført den oprindelige plan og strikket mig en matchende hue i samme garn. Måske troede jeg at jeg ville bruge vanterne af den grund? Eller sjalet under frakken så jeg kvæles?

Mønster: Belougah Slouch Hat af Kelly McClure.

Garn: 70 gram Cascade 220 i burgundy.

Pinde: 3 og 5 mm.

Hot? Nej. Jeg synes simpelthen ikke den klæder mig. Størrelsen er fin nok, men den er alt for stor og 'tung' i det. Jeg synes i hvert fald jeg ligner en klovn. Kristine tog huen og legede med den udenfor og så vidt jeg kan se har hun lagt den ind på børnenes hylde til huer og vanter. Måske får den alligevel et liv:-)

De 5 bundter Cascade 220 blev oprindelig købt ind til et projekt jeg forlængst har glemt hvad var, men jeg har i hvert fald startet på to trøjer til mig selv og trævlet begge op. Og nu er garnet så endt med at blive til vinterudstyr til mig selv uden potentiale. 

Der er såmen intet i vejen med Cascade 220, der er et rundt og jævnt og ærligt garn - og jeg kunne også sagtens finde på at købe det igen. Men resterne af det vinrøde der er i gemmerne tror jeg ender i børnehaven eller klubben. Min tid med det er helt sikkert ovre!