onsdag den 16. september 2009

Jeg.Har.Et.Problem.

Et seriøst problem. Jeg har dummet mig. Ikke tænkt mig om. Ærmerne på Pine var for lange. Ikke mega for lange, men lige nok til at jeg konstant ville irriterre mig over dem. De skulle afkortes. Et patentfelt skulle trævles op og jeg gik rask i gang. Med hovedet under armen. Klippede opslagskanten op og skulle så lige fange maskerne. Det har jeg gjort et par gange før uden problemer.
Men det kan man tilsyneladende ikke i patent?? Der er ligesom ingen masker at 'fange'.

HVAD GØR JEG??
Er det fordi jeg gør det forkert og i så fald hvordan gør jeg så?
Alternativt.
Hvordan redder/skjuler jeg miseren (læs: Uden at trævle det meste af trøjen op)?

4 kommentarer:

britt sagde ...

Fuck! Det har jeg ikke lige en løsning på...patent er ikke så nemt lige at fange maskerne på. Vil det virke hvis du fanger dem du kan og så trævler tilbage maske for maske et par pinde til alle maskerne (incl omslagene) ligger rigtigt? Men spørgsmålet er om du kan strikke i den modsatte strikkeretning på patent uden at det ses? Tja, måske er der ikke så meget andet at gøre end af trævle hele ærmet op og starte forfra - det går heldigvis tjept med dobbelt garn.
:-) Britt

Lena sagde ...

Problemet er at jeg trøjen er færdigstrikket - ellers havde jeg såmen også bare trævlet ærmet op. Min plan var at trævle op til de to ribstrikkede pinde mellem hvert patentfelt og så strikke en kort rib forneden, dvs. ingen patent den 'forkerte' vej. Mend et er som om man slet ikke kan trævle op.
Meget frustrerende

Birgitte sagde ...

Jeg ville også foreslå at trævle op til de to ribstrikkede pinde - de må kunne fanges! Hvis du siger, at man slet ikke kan trævle op i patent, kan du så ikke samle masker op på en pind i den ene af de to ribpinde og så klippe resten af lige nedenfor - så burde det (måske med hjælp fra lidt mere klip) være muligt at få ribben fri så du kan strikke en ribkant på dér. Det er jeg da i hvert fald forholdsvis overbevist om :)

Held & lykke!

Strikkeheksen sagde ...

Din arme stakkel - jeg tror ikke, du kan få bedre råd end du allerede har fået! Det er bare SÅ irriterende, når den slags sker- men du må bare prøve at blive i sadlen :-)

Har selv lige trevlet en halv vest op - det bliver man bare ikke i godt humør af :-)