søndag den 6. september 2009

Weekenden

Pyyyhhh... Fredag middag kunne jeg ikke længere forstå det jeg læste - bogstaverne nærmest flimrede for mine øjne. Akut stress. Heldigvis af den kortvarige type - jeg regner med at et par dage mere på kontoret skulle få de værste bunker væk.
Så det var så skønt at komme hjem fredag og dumpe ned på gulvet med ungerne og børnetime mens manden lavede frikadeller. Det var kun et ekstra plus at det stod ned i stænger og var råkoldt, så vi fyrede op i brændeovnen. Uhmm...

Lørdag morgen stod Andreas op med manden (eller var det omvendt??) mens Kristine og jeg puttede og halvsov. Indtil hun foreslog at vi spiste morgenmad i sengen mens vi så tegnefilm - nu de andre havde spist. Hun skulle nok ordne maden. OK. Råhyggeligt.
Og mens manden og Kristine ordnede hemmeligheder inde i byen og Andreas sov en laaaang lur, så svingede jeg med støvsugeren, ryddede op og ordnede vasketøj.
Så havde jeg nemlig fortjent en eftermiddag (alene!) til Husflidsmesse. Det var meget inspirerende og farligt for pengepungen. Først var der det nødvendige - det jeg havde planlagt at købe og som jeg skulle have alligevel: Stof til en ny quilt og nogle knapper til Pine. Ikke meget, men jeg har jo to bedrollere fulde af garn og en sort sæk med alskens fine stoffer.

Men I ved det jo godt - det holder ikke en meter, når man gå rundt mellem de mange stande og ser alle de vidunderlige ting. Og inde i ens lille optimistiske hoved er der ikke grænser for hvad man liiiiige kan lave. Så det blev til nogle fine træknapper til en mørkeblå arantrøje til Andreas, lidt mere stof og så kittet til Karen Noes nye Elvira i bæk og bølge møsnter (ikke at forveksle med Sanne B's som jeg også kunne finde på at strikke). Jeg forelskede mig i den på stedet og det tog kun den tid jeg var om at vælge farve inden kittet røg i tasken. Heldigvis for pengepungen var en anden model i jaquard-mønster som jeg også hovedkulds forelskede mig i ikke færdigskrevet. Jeg bilder mig ind at det er min fødselsdagsgave og derfor må jeg godt:-)

I dag har vi tullet rundt, drukket morgenkaffe i laaang tid, leget med Lego, lavet madplan og handlet. Og så har Andreas og jeg været ude at løbe. Skuldrene er ved at komme ned igen, nu skal vi bare lige have styr på den sidste snot og hoste der har hærget hos alle matriklens beboere.

2 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Selvfølgelig holder det ikke, intet fornuftigt menneske kan modstå sådanne fristelser - og så synes jeg endda, du har klaret det i fin stil - er selv lige kommet hjem fra Fur med ALT for meget garn ;-)

Den Karen Noe ser virkelig lovende ud og farvevalget er efter min ydmyge mening lige i øjet - God fornøjelse :-)

Ulla sagde ...

Hvad skal du quilte?
Meget beskedne indkøb, du kan med rette være stolt

Spændende Karen Noe. Hov hende har jeg da aldrig strikket noget af, det må jeg prøve.