onsdag den 13. april 2011

40+1 - The Peppy Scarf

Et lille hyggeligt projekt er blevet færdig - påbegyndt mandag eftermiddag og de to ender blev hæftet for et par timer siden.
Mønster: The Peppy Scarf. Et sjovt og fint lille tørklæde der kan peppe en kedelig bluse eller forårsjakken gevaldigt op. Ca. 270 cm langt, så det kan nå rundt om halsen et par gange eller tre.
Garn: 1 nøgle Noro Silk Garden Sock Yarn, farve S 252. Garnet er fint til projektet og giver et fint farvespil, men jeg kan ikke helt se formålet med at kalde det et strømpegarn, så ujævnt som det er spundet. Jeg ville aldrig strikke strømper med det.
Nål: 4 mm hæklenål.
Hot? Tørklædet er let og har et sjovt design og Kristine har allerede spurgt om jeg ikke vil hækle et til hende (Andreas har også spurgt, men jeg venter lige og ser om han ikke glemmer det...:)). Det er super, super nemt at hækle og bredde, længde og løkker kan varieres i det uendelige efter behov.