lørdag den 22. oktober 2011

Efterårsferie

Når det ene strikketøj er på tynde pinde, med mange farver og opmærksomhedskrævende må det andet nødvendigvis være gråt, på tykke pinde og automatisk-bare-derudaf-strik. Så jeg strikker Warriston af Kate Davis i grå på pinde nummer 5 og det er - sammenlignet med Marina - temmelig enkelt og bare-derudaf.
Det har også været godt at slappe af med indimellem efterårsferie-projektet. Kristine og Andreas har været på ferie hos Bedste nogle dage, mens manden og jeg har passet henholdsvis arbejde og Johannes og lavet værelse. Kontoret/syværelse har måttet lade livet til fordel for et værelse til Johannes og er blevet 'pyntet' med spartlemasse og masser af maling. Fint ser det ud og lige nu er baby for første gang lagt til at sove på eget værelse. Forældrene håber på at den meget lydfølsomme dreng vil vågne og forlange sut/trøst et par gange mindre om natten nu.

Ingen kommentarer: