Forelsket i blå...

Engang imellem bliver der pludselig længere mellem indlæggene - der er jo ligesom det der job der skal passes, de tre børn der skal have omsorg, kærlighed, opmærksomhed, mad og rent tøj og gemalen som man så lige  kan nå at sludre et par ord med mellem ni og ti, hvorefter det er dynetid. Nå, ja, hvis ikke en af os har tilbragt aftenen (og ofte natten med) inde ved Johannes og forsøgt at få ham til at sove (jo, da, ørerne er tjekket og de er tip top).

Jo, og så skal der jo også være tid til at surmule over sit håndled der igen gør knuder - forkert, det er sgu ikke længere håndleddet - nu er det hele armen og det føles mistænkeligt som en tennisalbue (strikkealbue??) med stråler af ondt op i overarmen.. Er det kroppens måde at fortælle mig på at jeg er nærmere de 40 end 35? Gemalen mente i øvrigt ikke det varede længe før jeg begyndte at farve hår, for der er godt nok mange lyse hår.... Ha, ha!

Strik? Nej, ikke meget. Jeg drister mig til et par omgange på Marina i ny og næ...

Til gengæld har jeg fået syet lidt til drengene. 
Til Andreas er der et par piratbukser. M&M, form 1, str. 4 år med lommer.
Til Johannes et par overalls fra Minikrea i str. 80/86 og angiveligt også med piratlængde. Og selvom drengen   er lige på vej op i str. 80 i alle andre mærker tøj, så er disse bukser gigantiske til ham. Hvis jeg er heldig passer de næste sommer og eller vil det sikkert være til midtvinter (måske en undskyldning for at overveje en ur sydpå?). Ellers må jeg få anskaffet mig et par strømpebukser til ham til vinter, for jeg er helt vild med det mørke mælkedrengestribede stof.

Når man nu ikke kan strikke (ret meget) kan man heldigvis både planlægge og shoppe. Jeg tror da i hvert fald jeg har en to do liste der kunne holde mig beskæftiget de næste par år og lageret er blevet beriget med læææækkert garn. En kollega og jeg tog en tur til Heinrichsens uldspinderi efter arbejde og her forelskede jeg mig resolut i farve 53 - den lækreste blålilla farve jeg ikke kan vente med at få på pindende og jeg måtte også have den dæmpede melerede pink med hjem til Helga Isagers 'Vanilla' som jeg bare så gerne vil have strikket.

En kunne jo håbe at der kom bedre tider og armen blev helbredt - nogen der har erfaring med sådan en 'strikkealbue'??