torsdag den 29. marts 2012

Nyt liv i kludene

Denne her kjole har jeg tidligere været ret glad for. Den sad godt og jeg følte mig altid så godt tilpas i den. Siden har to graviditeter og fødsler ommøbleret en anelse på kroppen! Nu ligner jeg bare en der har spist en flødebolle eller to for meget når jeg har kjolen på.
 Så jeg har forsøgt at lave en nederdel. Bare ved at klippe kjolen over og sy en rib (fra lageret - deraf den sorte farve) på og indeni ribben en smal elastik til at holde nederdelen på plads. Nu er bulerne skjult bedre (måske man skulle holde mere igen med chokoladen?) og nederdelen kræver bare en top udover den knap så skønne rib. Og jeg har fået en ny nederdel uden at trække dankortet:-)
Og denne her nysgerrige skønne unge kan lide det fine  vejr og de mange nye uendelige muligheder for at gå (kravle...) på opdagelse udenfor i haven. Der blev hevet lidt løg op her og der og smagt på græsset, men det var skøøøøønt med sol på kinderne.

1 kommentar:

Strikkeheksen sagde ...

Først må jeg lige kommentere din Marina - den er fuldstændig fantastisk, den er blevet så flot, så flot :-) Jeg kan godt forstå, at du ikke tør løbe nogen risiko - det ville da være fuldstændig forfærdeligt hvis den filtede!

Fin nederdel, du har fået ud af kjolen - der er skøn tilfredsstillelse i at lave om og genbruge - synes tit jeg har oplevet at noget blev bedre end det var før :-)

Og så er det et skønt billede af en travlt, udforskende unge :-)