søndag den 29. juli 2012

Ferie, Wilma, Hverdag

Bloggen og jeg er klar til at vende tilbage til hverdagen efter 4 ugers ferie, der blandt andet bød på:
 - telttur med vores nye telt i de varme lande. Her var der strand og varmt havvand, pools, pizza(er!), spil i rå mængder, ro, daseri, leg, hygge, dejligt vejr og alt det der hører med til en vellykkede telttur. Det var en skøn, skøn tur, og ungerne viste sig at være gode til at køre langt.
- dræn til mindstemanden
- en bisonoksebule i bilen
- maaaange is og næste ferie er det en andens tur til at dele med Johannes! Større ismonster skal man da lede længe efter :-)
- badebassin i haven
- picnic i Dollerup Bakker
- mere hygge og endnu flere spil Ludo hjemme på terrassen
- sovemorgener
- OL-åbningsceremoni
- strik
- familiebesøg osv.
Så er 4 skønne, skønne uger fløjet forbi og de to store er taget i sommerhus med mormor mens vi andre smører madpakke og pakker tasker.


Men inden vækkeuret sættes er der lige tid til at vise et stykke færdigt strik til Kristine, der som sagt ikke er hjemme til selv at posere foran kameraet.
 Mønster: Wilma af Lene Holme Samsøe. Kristine har i et godt stykke tid spurgt om jeg ikke ville strikke en vest til hende, og det vil jeg da selvfølgelig - særligt fordi jeg ved at hun elsker at bruge små veste om vinteren, der er knap som varme som trøjer/cardigans. Ingen ændringer udover at jeg har spejlvendt snoningerne i den ene side, så der snos modsat på hver sin side af midten. Nemt mønster og fin opskrift. Opskriften har kun størrelse - andre størrelser fås ved at ændre garn og pinde.
Garn: En tråd Isager højlandsgarn i farven Marlin og to tråde spinni, farve 18 giver et fint let meleret spil og en størrelse ca. 10 år. Den passer i hvert fald! 136 gram er brugt - heraf lige lidt mere end et nøgle højlandsgarn.
Pinde: 4 og 4½ mm.
Hot? Den er godkendt af Kristine - det er det hele værd:-)
Og nu tilbage til OL (jeg er inkarneret OL-fan - hvis man kan være det?) og strikketøjet.

1 kommentar:

GrenDesign sagde ...

Det lyder som en fantastisk ferrie!! Dejligt!
Og vesten bliver hun helt sikkert lad for - en skøn farve!