tirsdag den 6. november 2012

Frikendt

Pyyyhhhh, i dag blev jeg endelig 'frikendt'. Der er kun tale om vandcyster, som der ikke gøres noget ved.
For 2 måneder siden var jeg til rutine-mammografi (nope, har ikke alderen, men arvelige forhold, der gør at jeg allerede screenes regelmæssigt). Og der var forandringer på mammografien siden sidst. Som ikke kunne spottes på ultralyden. Så jeg blev sendt til MR-scanning med 6 ugers ventetid. 6 uger er rigtig lang tid at vente, selvom det faglige personale sagde jeg ikke skulle bekymre mig. Ha! Hvem bekymrer sig ikke og frygter det værste. De scenarier der når at gå gennem hovedet i løbet af de uger er mange kan jeg godt fortælle. Rigtig mange...  
Svaret på MR-scanningen kom heldigvis i løbet af få dage - "...ikke fundet tegn på alvorlig brystsygdom...mistanke om godartet bindevævsknude....ny ultralyd..."
Mere ventetid....
Og i dag kunne det så endelig bekræftes at det er cyster med væske. To måneder efter første undersøgelse. Jeg ved godt at var der større mistanke om noget alvorligt var tingene gået hurtigere, men jeg synes det har hårdt og drænende. Og man kan intet gøre for at komme videre. Man må bare vente. Og vente.
Men i dag glæder jeg mig over at byrden blev løftet fra mine skuldre. Det er næsten så det kan mærkes fysisk. Det er en god dag!

5 kommentarer:

Monstermønster sagde ...

For en god beskjed etter den vonde ventetiden! Puh! det må være en lettelse.

og der minnet du meg på at jeg bør bestille time til celleprøve igjen, jeg er i utakt med anbefalt celleprøvetid etter fødsler og sånt.

Julie sagde ...

Tillykke, jeg kender desværre alt til den ubehagelige ventetid og heldigvis også til den glæde (og vel nærmest lykkfølelse), der rammer én, når frikendelsen falder.

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Det var dog en skøn, skøn besked, men hårdt for dig at skulle vente så længe på den.

Fuglemamma sagde ...

Lykkefanten sa det veldig godt synes jeg. En god beskjed som jeg skulle ønske du kunne ha fått litt før.

Ulla sagde ...

Det var dog et godt budskab omend det tog lidt lang tid om at nå frem.