Dragonflies

Jeg sad en fredag morgen i sofaen med computeren i skødet og en sygt barn ved siden der så fjernsyn. Surfede lidt rundt og kom i tanke om at Wollmeise plejer at opdatere shoppen kl. 8. Jep! Og denne gang med deres Wollmeise DK som jeg gerne ville prøve. Klik, klik, klik og et par dage senere var jeg ejere af tre nøgler i farven ´My old blue jeans'. De kommer i 200 grams nøgler, men de er vejet på en god vægt - jeg fik ialt 675 gram. Og nu er hovedparten brugt til min nye sweater.

 Mønster: Dragonflies Jumper (guldsmede) af Joji Locatelli. Jeg har strikket str. 38/40 stort set efter opskriften. Jeg har kun strikket et par retriller i halsen i stedet for den høje hals og er i halskanten, og ærmekanterne gået hhv. et helt nummer ned i pindestørrelse og ved kanten forneden et halvt nummer. Det er et rigtigt fint mønster uden fejl, nemt at gå til og følge. Mønstret er på diagram, men af en eller anden grund komplet umuligt for mig at få lært udenad (med det strækker sig så også over 28 pinde...).

Her kan man se de fine guldsmede lidt tættere på. Det er meningen at sweateren skal være tætsiddende, så man guldsmedene 'strækkes ud' og bliver synlige når man tager trøjen på. Min er måske en lillebitte smule til den løse side, en ren str. 38, havde været bedre, men håndvask og superwash garn kan altså godt få strik til at gro lidt og det gjorde mine guldsmede altså.

Garn: 508 gram Wollmeise DK merino superwash i farven ´My old blue Jeans'. Bløøøødt og meget behageligt at strikke med. Men Wollmeise er håndfarvet garn og især mit ene nøgle var synligt lysere i det flere steder end de andre to. Jeg gider ikke skifte garn på hver anden pind, så da de to af nøglerne var næsten ens startede jeg med dem. Strikkede på kroppen til det første nøgle var strikket op (der strikkes oppefra og ned). Så strikkede jeg ærmer og hals og derpå igen på kroppen indtil jeg næsten løb tør med det andet nøgle. Først da skiftede jeg garnnøgle på hver pind med hhv. det mørke og det lyse nøgle 3-4 gange og de sidste 15 cm nederst på sweateren er med det lyse nøgle. Jeg kan se det, men derudover det er kun min mor og svigermor der vil opdage det OG spørge til det!

Som sagt er garnet meget blødt og behageligt at strikke med - så blødt at jeg er lidt skeptisk med hensyn til om det vil fnulre og holdbarheden generelt. Men læææækkkert at strikke med.

Pinde: 4,5 mm til krop. 3,5 mm og 4 mm til kanter.

Hot? Jeg er vild med designet - synes kombinationen af det fine mønster på kroppen og de glatstrikkede ærmer er skøn. Hvis det bløde superwash garn ellers kan holde faconen og det ikke fnulrer, så garanterer jeg ikke at den ikke bliver slidt op.

Det er weekend. Datteren har bestilt lagkage til sin fødselsdag næste weekend. Jeg er i gang med at øve mig i at lave min allerførste lagkage (!!!). Normalt er jeg taktisk og bestiller min mor til at ordne den slags, men hun kan ikke komme. Så når datterens bedste venindes mor kan lave en lagkage min datter kan lide, må jeg da kunne gøre hende kunsten efter. Foreløbig status er at bunden er bagt og ikke brændt. Måske er der lagkage til Downton Abbey i aften? Andre end mig der glæder sig til gensynet med Bates og alle de andre?