Det er noget helt særligt at blive 10 år. Den første runde fødselsdag og nu med to cifre antal år. Stort barn, men endnu ikke teenager. Vores gave til fødselaren var en forlænget weekendtur til London som indledning til påskeferien - alene med forældrene.
Åhhh, som vi har hygget os. Fantastisk at have Kristine 'alene' og kun på hendes præmisser (læs: ingen bleskift, klapvogn, trætte småunger mv.). Både gemalen og jeg har været i London adskillige gange, men jeg bliver aldrig træt at byen.
Uden mad og drikke duer helten ikke:-)Det var også koldt i London - vinterstøvler, uldhue, dunjakke og vanter var passende...
Gæt hvor?
På cafe efter at have set mumier og friser på British Museum - her kunne faderen og Kristine få mange timer til at gå.
Must see - Buckingham og Victoria:-)
Jo da, vi fik også sne!
Det var stort set en ren kulturtur -
meeeeen - moderen fik lokket mand og datter en tur til Islington. Vidste I at undergrundens længste rulletrappe er ved Angel station - stationen tættest på Loop? Hyggelig lille butik i to etager fyldt med en masse damer. Sjovt at gramse på alt det lækre garn vi ikke har herhjemme. Jeg fik selvfølgelig lidt med hjem - Loft til en Boardwalk af Heidi Kirrmaier og Madelintosh Sock til et stort sjal til mig selv. Og en enkelt bog til samlingen om sokker:-)
1 kommentar:
Lyder som er herlig tur for både mor og barn. Jeg kan godt se udfordringen med 8 års aldersforskel. Skal du strikke cookie A strømper med Chrsistine og jeg?
Send en kommentar