fredag den 6. december 2013

Ravello

Da jeg i foråret var i Saltum til Uldfestival købte jeg kittet til Hanne Falkenbergs 'Tivoli' - en superfin jakke der sad rigtig godt på mig, så den måtte jeg bare have. I hvert fald lige på det tidspunkt. For efterfølgende har det fine bare ligget i gemmerne og hygget sig. For måske var Tivoli alligevel ikke heeelt mig - for 'damet'?, for 'jakket' (?), for ...? Og det er jo alt for lækkert garn til at lade gå til spilde.
Så nu er noget af det blevet til en bluse til mig:
Mønster: 'ravello' af Isabell Kraemer. Jeg har strikket str. M uden andre modifikationer end at jeg har taget lidt ekstra ind på ærmerne og ved ribben på ærmerne som jeg gerne ville have skulle sidde til. Enkelt velbeskrevet mønster.
Garn: 230 gram Shetlandsuld i sort, lys beige og lilla. Jeg har masser af garn tilovers og tror der bliver til en tynd trøje til Johannes når han vokser ud af den han bruger nu. Lækkert garn.
Pinde: 3½ mm.
Hot? Efter at have strikket et ærme og noget at kroppen til en Puffin Sweater  af garnet er jeg nu endt med at være rigtig glad for at jeg trævlede det hele op til en ravello. Den er fin, tynd, med striber (eeelsker striber) og meget hverdagsagtig anvendelig. Den vil helt sikkert blive mere brugt en Tivoli ville have været. Og så har den været et godt strikketøj til når man fx er ude at se datteren spille håndboldkamp og efterfølgende vente på at de 10-årige piger bliver færdige med at bade og fnidre..... :-)

3 kommentarer:

Ulla sagde ...

Den er fin. Jeg har samme forbehold for Hanne Falkenberg, de er fine, men bare ikke min stil... lidt 80'er geometriske efter min nuværende smag,.

Fuglemamma sagde ...

Virkelig en flott og anvendelig genser!

jasonbob sagde ...

pandora
pandora outlet
golden goose superstar
golden goose
supreme new york
balenciaga sneakers
supreme
bape hoodie
jordan 4
golden goose shoes