tirsdag den 15. april 2014

Gemini

Manden er for længst returneret fra Tyskland med en passende mængde chokolade, som jeg langsomt nyder mens jeg strikker. Uhm....
Sidste år forsøgte jeg at strikke en sommertop - det lykkedes ikke, men garnet var alt for smukt og lækkert til ikke at blive strikket med. Så det har jeg jeg strikket med de sidste uger. Og resultatet er en fin lille bluse til varmere tider:
 Mønster: Gemini af Jane Richmond i str. M. Meget enkelt og nemt mønster. Faktisk har jeg den på med bagsiden forrest, men sådan synes jeg nu den er pænest. Eneste ændring er at jeg har lagt 4 masker til under armene ved deling af ærmerne + tilsvarende 4 ekstra masker til ærmerne. det synes jeg giver en lidt bedre pasform. De ekstra masker har jeg taget ind til talje for derefter at tage ud igen som opskriften anfører. Det har givet en fin pasform til mig i hvert fald:-) 
 Bagsiden aka forsiden
Garn: 245 gram af Karen Noes Linea (3 tråde hør, 1 tråd bomuld) i en smuk pink/lyserød farve. Meget lækkert hørgarn der kommer i smuuuukke farver. Og som er meget svære at fange på et kamera.
Pinde: 2,75 og 3 mm.
Hot? Hvis den bare bliver lige så hot som mine varme/røde kinder der har været ude i solen hele dagen skal det nok blive godt...