søndag den 7. september 2014

Poolside

Måske er det fordi jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om kaffe latte eller måske er det fordi jeg ser lidt bleg ud i farven - i hvert fald har mine nøgler af rasmillas ynglingsgarn i farven latte og jeg slet ikke været venner. Som i virkelig ikke været venner. Den eneste grund til at jeg rent faktisk kan fremvise en trøje er ren og skær stædighed og surmuleri over mine uduelige evner og mislykkedes forsøg på at strikke diverse trøjer. Og at garnet og Poolside faktisk opførte sig pænt sammen da jeg gav dem et sidste forsøg. Så jeg nu kan fremvise en færdig trøje og med god samvittighed kan kaste mig over nye projekter.
Mønster: Poolside af Isabel Kraemer - en af mine go-to designere. Strikkefastheden var spot on, så jeg har strikket str. M1 - dog med lange ærmer. Sjovt bølgemønster at strikke.
Garn: 293 gram af rasmillas ynglingsgarn i farven latte, lagt dobbelt. Det er ok at strikke med, men jeg kan altså bedre lide den rene uld. Bomulden føles 'fedtet' i mine fingre.

Pinde: 3 og 4 mm.
Hot? Jeg har endnu ikke for alvor prøvet ynglingsgarnet i brug selv. Denne fik jeg vasket lidt for hårdt så den krøb lige tilpas meget til at den aldrig blev helt god igen og pont neuf er super fin, men har været for varm til brug endnu. Så hvis Poolside og pont neuf holder i drift strikket jeg gerne af garnet igen trods 'fedtetheden' og de ømme albuer/arme hvis jeg ikke husker at holde pause (et problem jeg aldrig har ved ulden).