torsdag den 1. januar 2015

Jen

Jeg startede juleferien med at slå op til denne sag - perfekt strikketøj til juledagene, snak, fjernsynskiggeri og lange bilture. Og det har der været masser af, så nu er den færdig:-) Jeg har kun ét problem - jeg vil have også have en ensfarvet, en i mere sprælske farver, en med kortere ærmer, en med....

Mønster: 'Jen' af Josée Paquin. Jeg har strikket størrelse L1 for at få en oversized bluse og den er blevet nøjagtig så rummelig som jeg havde forestillet mig uden at blive for teltagtig. Enkelt og nemt mønster. Ærmerne er strikket med vrangen ud for at slippe for vrangmaskerne.
Garn: 223 gram tynd uld i farverne ember, slate grey, flannel grey og silver grey.
Pinde: 3 og 3½ mm.
Hot? Jeg elsker den allerede. Jeg havde den på hele dagen i går og den er tynd, blød og lige tilpas lun. Jeg vil have mere tid til at strikke tynde bløde uldcardigans og trøjer. Jeg synes de er mere anvendelige i det almindelige snuskede danske vintervejr og så fylder de slet ikke så meget i skabet (læs: som er temmelig proppet med tykke trøjer lige nu).

Og alligevel så bliver mit næste projekt sandsynligvis en stor vamset trøje til mig selv. Hvilket leder mig til næste punkt som er strikkeplanerne for 2015!
Men ved I hvad? Jeg har lovet mig selv ikke at lave nogle planer overhovedet. Kun strikke lige det jeg har lyst til. Jeg vil stadig veje mine projekter, for det  bruger jeg meget når jeg skal beregne garnforbrug mv. til nye projekter. Og jeg vil nok også vedligeholde knitmeteret. Men der bliver ingen registrering af køb eller forbrug og lageret vil først igen blive vejet ved årets udgang. Så bliver det spændende at se om det virker lagerforøgende eller lagerreducerende...

3 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Enkel og anvendelig, så bliver det ikke meget bedre :-) Og ja, tyndt strik er bare det bedste. Godt nytår :-)

GrenDesign sagde ...

Hvor er den fin og helt perfekt til dig!

Jeg er helt enig: de bedste strikkeplaner er ikke at have nogle faster planer. Strik er lyst og den slags har det jo med at ændre sig henover året :-)

jasonbob sagde ...

supreme shirt
yeezy
yeezy boost 350 v2
jordan shoes
balenciaga
longchamp
nike kyrie 5
jordan 13
yeezy boost 350
pandora