Min første quilt

En tur til Ikea (Aalborg) med indkøb af diverse kasser, lys til kontoret osv. har medført oprydning i hobbytingene - tiltrængt!

I gemmerne fandt jeg min allerførste quilt - Triple Irish CharinDet var præ-blog-tid, dengang jeg havde en A4 mappe i hvilken jeg dokumenterede mine færdige quilts med diverse noter. Af mappen fremgår at quilten er påbegyndt i 1996 og færdiggjort i 1999 (!) og er maskinsyet og maskinquiltet. Måler 117 x 155 og er fra 'Patchwork fra hele verden' af Miranda Innes.

Der står dog ikke noget om at tæppet er ubrugt. Det er alt for tykt og stift - både bagbeklædningen og 'fyldet' imellem. Men det var sjovt at lave og lidt af en udfordring i mit lille domicil som dengang bestod af et 12 m2 kollegieværelse i Århus.

Og jeg har nu fået fin orden på de hjemmegjorte let buede hylder (for meget stof og garn?), hvor der bag de to kasser til venstre også står to inde bagved. De røde er til stof og syrelaterede artikler - de sorte indeholder garn.

Feriebilleder og Elvira

Sommerhusferie når det er bedst:-)

Vi har badet hver dag, spist is, sejlet med færge, gået ture, fanget krabber og meget, meget mere. I middagssiesaten hvor Andreas har sovet har vi spillet spil og jeg har strikket. Og ligesom elefanter skal spises i små bidder har jeg taget en bæk eller en bølge af gangen. Det hjalp. Nu er Elvira færdig:
Mønster: Elvira af Karen Noe. Købt som kit på Husflidsmesse i Viborg sidste september. Jeg har strikket str. S, men er landet midt imellem den og næste størrelse som hedder M/L, så det passer meget godt med at jeg er en 'medium'.

Garn: 171 gram ialt - ca. 68 gram merino fine (en meget tynd uld tråd) og en tråd super kid mohair - multifarvet til bæk og bølgerne og en lidt mørkere ensfarvet blå til rillerne, lidt mere end 100 gram, heraf knap et nøgle af det ensfarvede. Ganske lækkert og blødt garn, men jeg blev altså temmelig træt af de mange knuder på uldtråden.

Pinde: 3½ og 4 mm addi lace. De lidt spidsere pinde var en nødvendighed til det tynde garn.

Hot? Ved ikke helt....

Kommentar: Elvira og jeg har haft et temmeligt anstrengt forhold til hinanden. Den så så fin ud til Husflidsmessen som den hang der på Karen Noes stand - men strikkeprocessen har ikke været særlig god. Tror nok jeg slog masker op tilbage i februar/marts. Og allerede efter den første bæk gik jeg 'død' for første gang. Det tynde garn kombineret med 'tykke' pinde passer ikke så godt til mig. Jeg kan simpelthen ikke få ordentligt 'flow' i maskerne. Og det gør strikkeprocessen anstrengt og træls. Særligt når der ikke sker ret meget end ret og ret og ret. Til påskebesøget hos svigermor tog jeg så igen Elvira frem og denne gang skriftede jeg til addi lace. Det hjalp lidt og jeg fik strikket til delingen i ærmer og krop (der strikkes oppefra og ned) før jeg for anden gang gik 'død'. De enormt mange retmasker når der strikkes bølger og det manglende 'flow' gav startitis til andre projekter. Den har været meget tæt på at ende som en rigtig UFO, men farverne er så fine og den har passet fint når jeg har prøvet den, så den har gang på gang overlevet... Så da jeg besluttede at gøre kål på de mange igangværende projekter fik den lov at komme med på sommerferie. Så var der nemlig ikke andet at strikke på og på den måde kan man altså snyde sig selv til at strikke et træls projekt færdigt. Og jeg er som sådan ok tilfreds med resultatet.

Første problem var altså selve strikkeprocessen = løst.

Andet problem er umiddelbart anvendeligheden. Man kan sige at det burde jeg nok have tænkt på som det første, men hvorfor strikke en kortærmet bluse i uld? Jeg vil aldrig bruge den en varm sommerdag, så i praksis vil den kun blive brugt den med en langærmet bluse indenunder og det er egentlig lidt synd. Andre stylingsforslag modtages gerne:-)

Resten af ferien skal tilbringes hjemme på terrassen :-)

Ferietid!

Familien er atter samlet, arbejdsmailen er sat på autosvar og forude venter 3 ugers ferie:-)

Go' sommer !!!

Dyt dyt

Jeg fortsætter i indtil videre fin stil med at færdiggøre mine igangværende projekter - uden at påbegynde nye vel at mærke.Mønster: En hybrid mellem 'Biler' af Hanne Thorsen og 'Bestefartrøye' fra Strikk til nøstebarn af Kathrine Gregersen.

Jeg lavede kombinationen for at få en lidt mindre klumpet trøje som jeg synes trøjer nemt kan blive hvis hele kroppen strikkes i flerfarvestrik med efterfølgende opklipning og belæg. Så bliver det nemt til en varm udendørstrøje og jeg ville gerne have en 'indendørs' sweater. Raglan-versionen giver en minimum af sammensyninger - maskerne under armene er syet sammen med maskesting og istedet for at lukket af til hals og samle masker op har jeg strikket venderækker. Jeg har også kun strikket en række biler på ærmerne for at give et mere roligt indtryk/harmoni når den øverste del af trøjen heller ikke havde biler.

En bilbluse må naturligvis have Hamilton bilknapper:-)

Garn: 220 gram CottonWool fra Gepard. Grundfarven er mørkeblå og bilfarverne rød, hvid, orange og en fesen næsten pastelfarvet grøn (sådan går det når farverne på nettet snyder en - den skulle have været meget mere klar grøn, men skidt nu med det). Bløøøøød er den i hvert fald.

Pinde: 2 og 2½ mm.

Hot? Andreas har ventet længe på den og glad spurgt til den hver gang den er taget frem. 'Mor strikker biler til mig!' Ejermanden sover (=ingen billeder), men jeg kan melde om riiiigelig pasform. Vi taler nok ca. str. 4 år, så den rækker både til denne og næste vinter.

Karen strikker også de fine biler - og det er sjovt at se hvordan forskellige farver giver et helt andet udseende. De seneste dage har været meget Andreas-orienteret. Sidste uge var Kristine på tur med mormor, moster og kusinen til Sverige og Pippiland og i dag er hun taget på ferie hos Bedste efter lige at have været hjemme i weekenden og vende. Så Andreas få masser af opmærksomhed og den ekstra tid der trods alt bliver nå den store er på ferie er bl.a. blevet brugt til at ri og quilte Andreas' tæppe. Faktisk mangler jeg kun at sy kanten fast på bagsiden, men det skal gøres i hånden og vejret indbyder ikke ligefrem til at sidde under et stort tæppe.

Temperaturen på terrassen viste over 34 grader i lørdags - lige i overkanten for mig! På den anden side kan man håbe at eventuelle rester af vores vandskade fra sidste søndag tørrer ud. Da vi kom hjem efter et eftermiddagskaffebesøg hos olderne i den anden ende af byen lød det mistænkeligt som om nogen var i bad i huset. Denne 'nogen' viste sig at være vandstilførslen til toilettet (I ved den lille slange der pumper vand til cisternen) som var revnet og nu lavede et sandt vandfald og svømmepøl i badeværelset og - desværre - ind under det tilstødende trægulv i gang/soveværelse. Suk. Dybt, dybt suk. Nu håber vi forsikringsselskabet anerkender den eventuelle skade der engang måske viser sig. Heldigvis har gulvet ikke vist tegn på fugt, men det har været 'dejligt' at skrue op for gulvvarmen på fuld styrke i denne varme!

Klukka

Klukka er færdig og på trods af den dårlige billedekvalitet og den manglende model inde i kjolen kan jeg melde om god pasform, dejligt garn og fin strikkeoplevelse. Klukka er den første kjole jeg har strikket, så den har også ageret som 'prøveklud', og jeg er derfor ekstra tilfreds med resultatet.

Mønster: 'Klukka' af Védis Jónsdottir, købt hos som kit hos Wooltimo, str. M. Jeg har ingen ændringer lavet i opskriften ud over at jeg har strikket skuldrene sammen. God og ligetil opskrift.

Garn: 428 gram Létt-lopi. Min første erfaring med dette garn, der er til den lidt kradsende side, men som er rigtig dejligt og nemt at strikke med, når man først lige har vænnet sig til det kradse garn. Garnet egner sig rigtig godt til en vinter-spencer som Klukka.

Pinde: 4½mm, 4mm og 3½ mm og så hæklenål 3½. Strikkeprøven gav en strikkefasthed der passede med opskriftens angivne 4½ mm, så jeg gik glad og fro i gang. Fik strikket hele borten og et helt nøgle grønt garn op før jeg målte efter og opdagede at jeg var ved at strikke en størrelse stoooor. En klassisk fejl at lave frem-og-tilbage-strikkeprøve, når selve kjolen strikkes rundt. Jeg trævlede op til borten, skiftede til pinde nr. 4 og har nu fået en kjole der sidder helt perfekt. Borten giver kjolen en lillebitte 'ballon'-effekt, men det er faktisk ganske fint til den.

Der hækles rundt i ærmerne og halskanterne og som sædvanlig var det hækledelen der voldte mig flest problemer. Jeg synes det er så svært at undgå at få kanterne til at flane eller være for stramme. Jeg tror det lykkedes ganske godt, men kun efter flere forsøg og seriøst ondt i håndleddet fordi jeg spænder så meget når jeg hækler.

Hæklekursus?

Hot? Jeg tror den er god varm og med en bluse og strømpebukser til at tage det 'krase' bliver den super god. Modellen kunne i hvart fald snildt bruges som gundmønster til endnu en kjole.

Ugens højdepunkt?

Hvis du spørger Kristine er det nok mandagens tur til Legoland. I år klarede hun både aldersgrænsen på 7 år til trafikskolen og højdegrænsen på 120 cm til ExtremeRacers! Højdepunktet for Andreas var uden tvivl da mor og han kiggede på Lego. I laaaaaaaang, lang, lang tid. For der er rigtig meget at kigge på når man er 2½. Maaaaange tog der kører, tog der kører under broer, tog der kører op på færger, tog der kører rundt om hjørner....

10 ting om mig

Birgitte har nomineret mig til en award. Jeg takker mange gange - det er rigtig hyggeligt at der er nogen der kigger forbi min lillebitte del af www. Med awarden følger offentliggørelsen af 10 interessante ting om mig. Om det er interessant vil jeg lade andre om at bedømme, men her er 10 ting jeg ikke tror jeg har skrevet om før:

1) Jeg kan spille tværfløjte.
2) Jeg blev gift i al hemmelighed.
3) Jeg går stort set kun i flade sko.
4) Jeg kan godt lide at læse højt.
5) Jeg har engang været optaget på teologistudiet.
6) Jeg bryder mig meget lidt om TV-underholdningsprogrammer.
7) Jeg elsker stærk blød lakrids.
8) Jeg kunne godt tænke mig at løbe en maraton.
9) Jeg har nydt udsigten fra toppen af Uluru (Ayers Rock).
10) Jeg er ret dårlig til at bage muffins.

Det er nu meningen at jeg skal give awarden videre til 10 andre bloggere, men det tror jeg altså jeg springer let og elefant hen over.... (ingen nævnt, ingen glemt).

Uglerne tuder igen

I hurtig og fin stil er Owls, version 2, blevet færdig og jeg kan melde om lige så god pasform som sidst, ja faktisk en anelse bedre, da jeg har lavet et par enkelte korrektioner undervejs.
Efter Kristines forslag har jeg tilføjet øjne til den tredie ugle til højre for de to andre.
Mønster: Owls af Kate Davies, str. 4/38''. Samme ændringer som sidst, dog har jeg strikket 5 omgange inden jeg begyndte på uglerne, da første sersion var lige det strammeste under armene. Og så har jeg lavet en enkelt mere udtagning på ærmerne og lagt udtagningerne en anelse tættere. For en gangs skyld havde jeg noteret alle mine rettelser ned i opskriften, inklusiv startmaskeantal, antal ind- og udtagninger til talje mv., så det har været supernemt at genskabe 2. version.
Garn: En tråd Peruvian Highland Wool i lysegrå og 1 tynd tråd Isager Alpaca 1, også i lysegrå. Alpaca'en er med til at give trøjen en let 'lodden' effekt som står rigtig fint til det meget jævnt og ensartet spundne uldgarn. Jeg har brugt ca. 87 gram alpaca og ca. 370 gram uld = ialt 457 gram. Lidt sjovt er der er en vægtforskel på 69 gram på den første og anden version, som udover garnet i øvrigt er ens.
Oprindeligt var det faktisk min mening at strikke den i 3 tråde supersoft, men da jeg var godt i gang med ribben på det ene ærme opdagede jeg at supersoft jo er uvasket. Det generede mig ikke sidst jeg strikkede Owls, da det kun var den ene tråd, der var supersoft. Jeg kan slet ikke have fornemmelsen af det fedtede garn og turde i øvrigt ikke udsætte mine hænder (eksem...) for spindeolien - og så orkede jeg ikke at vinde alt garnet op i fed, vaske og krydsnøgle det inden jeg overhovedet kunne komme i gang. Og godt det samme, for nu er Britt kommet med et fantasktisk råd, som jeg så absolut skal afprøve.
Pinde: 5 og 6 mm.
Hot? I den grad, men jeg har ikke turde vaske den endnu....

PS. Nej, jeg så ikke Danmark tabe mod Holland og havde ikke fodboldstrømperne på (det skulle jeg måske have haft???). Til gengæld var det en fin søndagspicnic med 0.B. Vejret og børnene artede sig og de voksne sludrede. Og børnene (og vist nok også nogle voksne) syntes det var et spændende indslag da det pludselig viste sig, at selveste dronningen skulle spise sammen med byens spidser på resturanten ved siden af lege/pinicområdet. Da ikke ret mange af Viborgs borgere vidste det kunne børnene stille sig i første række ved den røde løber og se både Krone-biler og dronningen med fin hat på helt nær hold. Det var lidt sjovt.