Frokostpause

Jeg arbejder hjemme i dag - og så kunne man jo passende hæfte en ene eller to eller ti ud af en....milliard.

Weekend

:: begyndte tidligere end beregnet
:: så tjek! Alle kalendergaver er købt (på nær én, men det var fordi jeg talte forkert)
:: tre timers middagslur lørdag til mig. Zzzzz......
:: hygge med alle unger på biblioteket med efterfølgende højtlæsning hjemme
:: så mange striber på mit hæklede tæppe at jeg nu for alvor kan se enden på projektet.
:: vask af håndboldpigernes kamptøj. Men hey, de vandt dagens kamp
:: Kyllinge/karrysuppe med pastinakker, knoldselleri, porrer og gulerødder. Uhm...
:: Disneysjov og is. Som altid.
:: Er mislykket forsøg på at bage brownies
:: Regnvejr

Uld i brug, post 2

Til indlægget om alle favoritterne hører naturligvis også bagsiden af medaljen - de sjældent brugte stykker strik...

Min rigtig fine Ivy League Vest. Som der som sådan intet er i vejen med, den er rigtig fin og farveafstemt - den er bar for kort. Øv. Jeg missede 7 rækker i opskriften og selvom den kun svarer til et par centimeter er det alligevel ganske meget i en i forvejen kort vest. Jeg har altså født tre børn og har på ingen måde figur til så korte toppe/veste. Vesten lever således et stille liv i skabet og minder mig om at det som regel godt kan betale sig at trævle op:-) 
FLS aka February Lady Sweater som vist var et must at strikke tilbage i 2010. Første gang jeg strikkede i supersoft - købt hos Marianne Svit. Jeg formåede dog at få filtet trøjen en anelse og siden er pasformen bare aldrig blevet den samme og trøjen tages aldrig ud af skabet mere. Jeg har gentagne gange overvejet at klippe knapperne af og kyle trøjen ud, men det er alligevel lidt svært...
Orchid. Smuk er den og jeg husker stadig stoltheden over at være blevet færdig. Men jeg skulle nok have brugt pind 3½ i stedet for 3 mm så jeg var endt med en str. M i stedet for S.  Den er for lille... Og alt for fin til at smide ud. Og så minder den mig om den sidste ventetid da jeg var gravid med Andreas så den er et skønt minde. Men jeg gad egentlig godt hvis jeg kunne tage mig sammen til at strikke den lidt større, så jeg havde en Orchid jeg kunne passe.
gathering stripes har ligesom min FLS fået en tur i vaskemaskinen for meget og er krøbet lige tilpas meget til at den ikke sidder ordentligt. Ærmerne er et par centimeter for korte og jeg går hele tiden og trækker ned i den. Det er så træls og jeg vasker nu ALT uld i hånden medmindre det er superwash-behandlet. Ikke flere filterede trøjer til den dame - der var jo også historien med uglerne...
Oversized Bolero. Det var et dejligt strikketøj, men jeg er aldrig med gode venner med modellen. Den er bare ikke mig. Og nok heller ikke helt min farve.
Pine. Elsker den model. Jeg har brugt trøjen rigtig, rigtig meget -  i hvert fald til at begynde med. For når man strikker i dobbelt alpaca 2 kommer der også rigtigt hurtigt fnuller, meget fnuller og min Pine blev ret hurtigt - garnet og dets pris taget i betragtning - kedelig at se på. Og det er jeg rigtig træt af, for det er en velsiddende model og jeg har i flere omgange forsøgt at tage tilløb til at strikke en ny. Hvilket forhåbenlig lykkedes en dag:-)

Summa summarum: Ikke alt strik er guld og grønne skove og nu er det tid til en kop te og chokolade. Mmmmmmm.....

Proces

Jeg forsøger ihærdigt at have fokus på proces, proces, proces. Det bliver man nu også tvunget til med mit hæklede tæppe for der er langt til mål - stadigvæk:

Men jeg er over halvvejs med striberne nu og begynder så småt at frygte hæftning af ender. Der er godt nok mange....

Matchy, matchy?

Njaaaa, intentionerne var i hvert fald gode.
Først strikkede jeg under stort besvær et par vanter. Skaftet op af armen er blevet alt for lange, så de bruges kun i nødsituationer. Så strikkede jeg et sjal i samme garn der skulle bruges sammen med vanterne (edit: Ved nærmere eftersyn blev sjalet strikket først). Problemet er bare at jeg kun bruger det indendørs - det er for klumpet at bruge under vinterfrakken.
Alligevel har jeg - omend med en del forsinkelse - fuldført den oprindelige plan og strikket mig en matchende hue i samme garn. Måske troede jeg at jeg ville bruge vanterne af den grund? Eller sjalet under frakken så jeg kvæles?

Mønster: Belougah Slouch Hat af Kelly McClure.

Garn: 70 gram Cascade 220 i burgundy.

Pinde: 3 og 5 mm.

Hot? Nej. Jeg synes simpelthen ikke den klæder mig. Størrelsen er fin nok, men den er alt for stor og 'tung' i det. Jeg synes i hvert fald jeg ligner en klovn. Kristine tog huen og legede med den udenfor og så vidt jeg kan se har hun lagt den ind på børnenes hylde til huer og vanter. Måske får den alligevel et liv:-)

De 5 bundter Cascade 220 blev oprindelig købt ind til et projekt jeg forlængst har glemt hvad var, men jeg har i hvert fald startet på to trøjer til mig selv og trævlet begge op. Og nu er garnet så endt med at blive til vinterudstyr til mig selv uden potentiale. 

Der er såmen intet i vejen med Cascade 220, der er et rundt og jævnt og ærligt garn - og jeg kunne også sagtens finde på at købe det igen. Men resterne af det vinrøde der er i gemmerne tror jeg ender i børnehaven eller klubben. Min tid med det er helt sikkert ovre!

Kristines trøje

Kristine tidligere på dagen: 'Jamen mor, mit hår er vådt og mine bukser passer ikke til trøjen - så du må ikke vise billederne til nogen'.

Mor: 'Nej, nej, kom med ud inden det bliver mørkt så vi kan tage billeder'.

 Det var på Fanø at hun så denne trøje som hun godt kunne tænke sig - nu hvor jeg jo også havde strikket en til Andreas. Desværre gik mønstret bare til 9 år og hun ville gerne have en hætte, så vi nøjedes med at købe garnet og jeg lovede så at producere et lignende mønster. Og igen blev 'the knitter´s handy book of sweater patterns' min bedste ven. Den bog er altså genial når man vil give sig i kast med et projekt a la 'strik-en-trøje-med-dette-mønster-og-dette-garn-uden-tilhørende-opskrift'.

 Mønster: Udgangspunktet er bogens raglan sweaters (trøje versionen), str. 86,5 cm, hvilket vel svarer til en 10-11 år. Da det var et specifikt krav at der skulle lynlås i har jeg slået 2 masker ekstra op i hver side fortil og taget 3 masker løst af i begyndelsen af hver pind (med garnet hhv. for og bag maskerne) for at få en pæn afsluttet kant til lynlåsen. Denne kant er fortsat hele vejen op af hætten som bare er strikket lige op med enkelte indtagninger midt på til sidst for at få en pæn afrunding. Jeg tror den bliver mere til pynt end gavn, for garnet kradser lidt, men det er også helt fint. Jeg har strikket efter to forskellige strikkefastheder i bogen, da der var ret markant forskel på det glat- hhv. mønsterstrikkede.
Garn: 359 gram Lama Uld i farven brændt karry. Meget fin farve. Jeg troede egentlig at garnet var utvundet, men det er jeg nu ikke helt sikker på - måske bare tvundet løst? Let kradsende, men fint til en udendørs trøje og dejligt at strikke med - dog med en enkelt note til mig selv: 'Strik ikke med dette garn i bilen på vej til selskab mens du har sorte bukser på.' 
Pinde:  4 og 5 mm.
Hot? Den passer i hvert fald fint og det må være det perfekte udgangspunkt. Time will tell...

 Der var noget garn tilovers, så det blev også til et par matchende vanter.
Mønster: Udgangspunktet er Annes gamle opskrift på vanter. Udgangspunkt 36 masker, reduceret til 34 efter ribben og ellers bare strikket med gentagne prøvninger af datteren undervejs så de designet til hendes hænder. 
Garn: Som ovenfor - 47 gram.
Pinde: 4 mm.
Hotte? De varmer i hvert fald fysisk hænderne - og de er lagt sirligt på hylden med børnenes vanter og huer, så noget kunne tyde på snarlig brug :-)

Jeg kan i øvrigt næsten passe vanterne - hvornår blev hun så stor!

Farvoritterne

Merete har vist sine uldtrøjer frem (tag et kig forbi) - jeg griber staffeten --> Her er mine favoritter:

Marina og Vivian er mine forårs- og efterårsjakker. Udover en regnfrakke som jeg kun bruger i regnvejr er det udelukkende de to trøjer jeg bruger som overtøj på cyklen på vej til arbejde, så de bliver flittigt brugt. Og holder begge to super-duper-godt - begge garner anbefales. Ærmerne på Vivian er for lange og skal foldes op, hvilket er en lille smule irreterende, men det er også det eneste jeg har at udsætte på begge trøjer tilsammen. Faktisk overvejer jeg kraftigt at strikke en Vivian til til næste år - bare i en anden farve (og med lidt kortere ærmer).
Boardwalk er forholdsvis ny i garderoben, men brugt flere gange allerede selvom vi kun er halvvejs i efteråret. Den er pæn og klassisk og det ser godt ud med en skjorte indenunder. Og så er den blød og endnu uden fnuller.
Min Ursula er blandt farvoritterne bare fordi jeg så godt kan lide den. Let og fin er den.
Daffodil! Jeg elsker allerede den trøje. Den er allerede brugt tit. Klassisk og så pæn. Strikket i højlandsuld som jeg har store forhåbninger til vil holde i brug for trøjen skal slides op...
Dragonflies. En lidt tung trøje, der vokser i brug, men den er strikket i Wollmeises DK superwash garn, så den ryger i vaskemaskinen hvor den trækker sig fint sammen efter brug. Passer perfekt og jeg elsker farven, så fliiittigt brugt om vinteren.
Min Linneavest. En ægte futte-rundt-i-herhjemme-i-weekenden-vest og skal derfor med på farvoritterne. Sammen med min tea-leaves-cadigan som ikke er med på billedet - fordi jeg havde den på! Sidstnævnte fnulrer en del hvilket jeg havde forventet, men den er så blød og anvendelig at den ikke gør noget.
Cabled Spiral Pullover. Min ældste favorit. I mine øje en smuk sweater (designet forstås) og et stort plus ved koldt vintervejr er at det er koldt nok til at tage den på.
Mine ugler bruger jeg så tit når jeg er ude at lege med børnene eller i haven at jeg måtte strikke en ny da jeg filtede den. Den er herlig og holder godt i drift. Stort set ingen fnulrer.

Den observante læser vil nok bemærke at de fleste af favoritterne er af nyere dato. Måske et udtryk for at jeg er blevet bedre til at strikke eller til at strikke efter egne former, måske er det bare fordi det er de nyeste? Men i hvert fald udtryk for at min hobby er temmelig egoistisk - det er klart mest strik til mig selv. Egostrik.

Men der sys til Johannes - her et lille procesbillede af hans tæppe: