Varme sokker

Det skal min lille et-årige niece have. Ikke fordi jeg tror der er specielt koldt på hospitalet, men når man står overfor at skulle gennemgå en hjerteoperation skal man vide, at den nærmeste familie tænker på en og forældrene.

Det bliver en meget lang dag for alle - som forældre må det være noget af det mest rædselsfulde. Jeg prøver at trøste mig med, at de jo kun opererer i hjertet, fordi det er nødvendigt for at Ellen kan blive ved med at være sund og rask.

Sokkerne er strikket i Opals Mariehøns garn - str. ca. 17-19. Jeg er ikke helt enig med mig selv om de ville være blevet pænere i rent glatstrik, men jeg skulle lige prøve et nyt mønster.

Jeg har nu på flere blogs set strikkere, der strikker sokker symmetriske i det selvstribede strømpegarn. Det falder mig ikke umiddelbart for - jeg synes det er en del af charmen ved det selvstribede garn, at sokkerne netop bliver assymmetriske. For det andet - hvordan finder man ud af præcis hvor på nøglen man skal starte ved strømpe nummer to? Da jeg strikkede Kristines raglan-sweater var det i dobbelt mariehøns garn (sokkerne her er fra resterne) og de var da ikke vundet (staves?) op ens! Jeg prøvede ellers at begynde nøjagtig samme sted på begge nøgler, men nøglerne var altså ikke ens.

Weekenden er ved at være ovre, barnet sover og manden arbejder. Det har været en stille weekend og egentlig ganske produktiv for mit vedkommende, når der samtidig også skal være en masse legetid med Kristine. I dag har vi haft hele Lego-kassen vendt på hovedet og bygget både et fire-etagers hus, en legeplads, et hundehus, en garage, et prinsesseslot og en udendørs spiseplads. (Måske der også skulle have været et billede heraf!) Det er så dejligt, når man kan mærke, at det bedste hun ved er at lege sammen i nattøj en hel formiddag på gulvet på hendes værelse.

Jeg er endelig rigtig begyndt på mit websjal. Købte i november kittet hos Markno. Jeg har faktisk aldrig strikket et sjal før og det så rimelig overkommeligt ud for en sjalsbegynder. Det lå så lidt og så fristende ud mens jeg gjorde andre mere "vigtige" ting færdige. Begyndte så på det lige før jul, men nåede ikke så mange pinde før jeg lagde det væk i arrigskab og spekulerede på, om jeg overhovedet ville få det strikket. Garnet er alpakka og noget uld-pladegarn fra Estland. Og det der uldpladegarn - det er jeg ikke venner med! Det knækker for et godt ord. Først prøvede jeg at vinde det op, men snart sad jeg med mange bitte små nøgler - det skal man ikke! Så prøvede jeg at strikke det, men nåede cirka 10 pinde og havde revet garnet over på samtlige pinde. Men jeg kunne alligevel ikke have, at det bare lå der i strikkekurven og kiggede på mig og sagde "Ha, det her kan du ikke finde ud af". Der kan være andre årsager til, at noget ikke bliver færdigt, men denne....

Så jeg slå igen 7 masker op... Og nu virker det. Næsten da. Jeg har fundet ud af at håndtere garnet stille og roligt med alpakkaen på den ene side af mig og pladegarnet på den anden og også at strikke de mange ender sammen - for revet over bliver pladegarnet pr. definition ofte.

Det bliver et groft og varmt sjal - sådan et man bruger en aften i sofaen når man er træt og bare skal se fjernsyn, læse en bog eller ... strikke...