mandag den 10. september 2007

Gaver og nye projekter

Jeg havde godt nok haft en mistanke om hvad en af dagens fødselsdagsgaver ville indeholde - men det er jo altid rart at blive bekræftet! En garnvinde og et krydsnøgleapparat stod højt på listen og det var heldigvis lige præcis hvad et par af pakkerne indeholdt.

Det farvede nøgle er Lornas Lace strømpegarn i den skønneste farve. Toppen af nøglet er ikke helt så pænt, men det var kun lige indtil Kristine fik øvet sig lidt! De 5 nøgler silke/merino til Orchid er absolut nydelige og som et stort plus synes Kristine det er sjovt at hjælpe og manden er lettet!

En skøøøn gave, men så langtfra den bedste!



Dagens absolutte højdepunkt var de fine billeder man kan se på billedet til venstre (altså til venstre i billedet!). Man kan ganske vist ikke af mit billede se hvad det "forestiller", men mon ikke de fleste kan gætte indholdet alligevel?
Ellers kan jeg fortælle at det viser en sund og rask lille baby. Produktionen går helt efter planen, så forældrene er glade og lettede. Ovenikøbet var scanningsdamen ikke bare 100%, men 110% sikker på, at indholdet er med "tap". Lillebrors forventede ankomst er i sidste halvdel af januar.

Dagen i dag var dermed også dagen for påbegyndelse af næste størrere projekt. Jeg har længe haft det blødeste Regia Silk liggende, men har lige villet være helt sikker på at alt i maven nu gik godt. Men det gør det og jeg har netop slået de første masker op til babytæppet - jeg glæder mig meget til projektet.

2 kommentarer:

Tina Olsen sagde ...

Et forsinket tillykke er vist på sin plads??
Har jo selv været heldig og fået krydsnøgleapp. og garnvinde, skøn gave;-))
Og tillykke med den lille dreng, må det gå som det skal;-))
Og go ide med et lille tæppe til den lille mand..

Dorthe sagde ...

Tillykke med dagen og tillykke med den lille dreng i maven. Det er så stort at se en scanning og jeg var i hvertfald meget imponeret over hvor meget de kan se. Her tænkes ikke på kønnet.