torsdag den 2. oktober 2008

February Lady Sweater

Sådan endte min version af FLS så med at se ud. Ganske vellykket synes jeg selv - jeg er meget tilfreds og den er blevet taget i brug som den hyggetrøje jeg havde tænkt mig den skulle være. I ved - den man tager på en søndag morgen eller når man er træt om aftenen og sætter sig i sofaen med en kop varm the eller kakao.
Alligevel har den hængt over en stol et par dage, så jeg lige kunne se knapperne lidt an. De var nemlig købt til mit første forsøg og jeg ved ikke rigtig om jeg synes de passer til den endelige udgave.
Her et nærbillede:


Kiksede eller hotte? Indtil videre lader jeg dem sidde på - så må de blive skiftet ud hvis jeg finder nogle bedre.

Mønster: February Lady Sweater. Jeg har dog valgt at lade mig inspirere af hende her og hende her, dvs. lavet en anden kant og taget ud indtil maskeantallet passede istedet for at lave en hulrække. Og så er der tre ekstra masker i hver side, så der er lidt mere plads til knapperne.
Garn: 326 gram super soft, farve denim, fra Marianne Svit. Strikket dobbelt. Det er første gang jeg prøver garnet og det har været rigtig fint. Garnet er blødt og lækkert og strikket dobbelt i en denimfarve har det givet cardiganen lige det lidt 'rå' look jeg gerne ville have. Perfekt til cowboybukserne. Og så er det ganske prisvenligt.
Pinde: De sædvanlige Addi Turbo 4,5 mm.
Hot? Den er nærmest ikke blevet lagt ind i skabet endnu. Når man sådan går hjemme om efteråret er sådan en trøje helt uundværdig. Strikkeprocessen har været god og superhurtig. Trøjen har været mit 'tage-med-på-tur', 'strikketøj-ved-besøg', 'mens-vi-venter-når-datteren-er-til-gymnastik' osv. Jeg troede det ville holde længe, men man bliver jo grebet og vil være færdig.
Og sådan ser den så også ud:
Sjovt som farverne er forskellige på de tre billeder. En mellemting mellem farverne på de to første billeder kommer nok nærmest.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Den ble superflott, nydelig farge. Og jeg synes nå knappene var tøffe jeg:-)

Anonym sagde ...

Nyyyydelig sag og perfekt til de køligere temperaturer.

Jeg kan se du er igang med julekalenderen. Datterbarnets julesok er end ikke startet.

Anonym sagde ...

Den er blevet rigtigt fin - og meget let kan jeg se. Du kommer til at eeeeelske den trøje - perfekt til lige at trække over.
KH Britt

Merete sagde ...

Hvor er din trøje super flot. Farven er jeg vild med. Der findes godt nok mange varianter af denne trøje.
Merete