Aka trøjen der gang på gang var ved at blive smidt væk/trævlet op/hensyne i strikkekurven. Først tror jeg jeg fik filtret det blå garn lidt i maskinen da jeg vaskede det. Jeg har forvasket garn i maskinen på uldprogram adskillige gange, men det er første gang det har føltes filtret og ikke blødere i strikkeprocessen. Det var ikke værre end at det gik, men det føltes lidt træls. Efter at den er blevet færdig, vasket og centrifugeret er det ikke til at se - den har nærmere fået et lidt rustik udseende der klæder den godt.
For det andet valgte jeg en forkert pind. Jeg have ellers nøje udregnet den størrelse jeg skulle strikke ud min faste strikkefasthed på 24 masker i tynd uld på pind 3½ mm. Så min bekymring var stor da jeg fandt ud af at jeg havde strikket på pind 3 mm. Efter at hele bullen var færdig. Men efter en prøvning og 3 ekstra masker under hver arm er jeg på magisk vis alligevel landet på en str. m. Enten havde jeg oprindelig regnet forkert og eller har jeg bare været heldig med at tage den forkerte pind. Jeg ville i hvert fald have fået en for stor model hvis det havde været på pind 3½ mm. Og på den måde kan jeg godt tilgive de mange lange række på pind 3. For der går det ikke så forfærdeligt hurtigt...
Mønstret var sjovt at strikke og jeg fandt nogle fine knapper hos garnudsalg. Desværre glemte jeg at tage billeder af båndet jeg har syet på indvendigt til at dække for klippekanten. Men der er nogle fine norsker stjerne på.Mønster: 'Bøvertun' fra Kofteboken. Jeg har strikket mindste størrelse med en anden strikkefasthed og som nævnt lidt ekstra masker under armen. Jeg har desuden ikke slået op til knappekanten fra starten, men bare strikke kanter 'vandret' på efter at have syet på maskine og klippet op. Jeg synes det er nemmere at styre og lave en pæn kant på den måde. Og selvsagt er det versionen uden mønster efter bullen.
Pinde: 2½ og 3 mm.
Hot? Jeg er ovenud glad for resultatet og at jeg hang i så den blev færdig. Klap på skulderen:-)
1 kommentar:
Flot trøje
Send en kommentar