Men strømperne er velsiddende og varme og vejret viser sig desværre fortsat fra sin uldstrømpekrævende side. Dejligt med en udendørs picnic med 0.B på programmet i morgen!
Mønster: Basismønster med 3 ret, 1 vrang nedover skaftet. Det giver lidt ribeffekt og gør at strømpen sidder lidt mere til. Slog 60 masker op.Garn: 60 gram Regia World Ball Color i danske farver i et fint fodbold-designet nøgle.
Pinde: 2,25 mm strømpepinde.
Pinde: 2,25 mm strømpepinde.
Hot? Tjaaa, jeg synes stadig ikke de er kønne, men på en eller anden måde er de nu alligevel lidt festlige i den rød/hvide farve og de er meget velsiddende.
Men hvorfor overhovedet strikke strømper? Hvorfor er det sjovt?
Det er blevet til en del par de sidste år. Som næsten allesammen bliver flittigt brugt.
Det er farverne der er hemmeligheden. Jeg har så svært ved at vælge andet end mine sædvanlige faver - blå, sort, grå, hvid og lyslilla - når det kommer til bukser, trøjer, kjoler osv. Og selvom jeg egentlig så gerne vil bevæge mig ud over min sædvanlige farveskala, så er det så svært at føle mig veltilpas i mere 'fremtrædende' farver. Det er her strømpestrikningen kommer ind. For her får jeg mulighed for at bevæge mig ind i en farveverden jeg ellers ikke kender. Jeg har en gang strikket et par helt sorte strømper og det gør jeg ikke mere - jeg var ved at dø af kedsomhed! Gennem strømperne kan jeg skeje ud :-)









