PISA!

Så er Pisa endelig heeelt færdig.

Jeg har taget billedet udenfor, men alligevel er det ikke helt lykkedes at fange den grønne farve garnet har. Der skal bruges en sjalsnål - det må jeg snarest på jagt efter - de sjalspinde jeg har er for tykke til at bruge.

Pisa bliver helt klart et hit - særligt i betragtning af, hvor længe siden det er jeg har strikket noget til mig selv. Jeg har for første gang syet sammen med madrassting - det skulle læres og øves. Det kan godt ses, at jeg ikke er helt fortrolig med teknikken, men alt i alt et fiiiint resultat. Trøjen skal nok blive flittigt brugt - især når det bliver vinter igen eller på de lange lyse sommeraftenener. Den opmærksomme læser vil bemærke, at enderne på kraven er syet sammen på den forkerte side. Syningen kan ses når kraven bukkes ned. Kravens endemasker skulle syes sammen med maskesting - efter fire forsøg og ondt i nakken lykkedes det endelig - blot for at jeg så kunne konstatere at det var på den forkerte side. Så gad jeg ikke lave om mere - og det fortryder jeg lidt i dag. Normalt kan jeg ikke ha', at det ikke er ordentligt, men jeg lod det altså passere denne gang. Den skal nok blive brugt alligevel...

Garn: To-trådet merinould (Duo). Det er lækkert at strikke i, men føles "sprødt". Jeg vil ikke bruge det til noget der skal bæres direkte på kroppen, der til kradser det for meget. Men til denne trøje er det fint og lader til at holde formen godt.

Pinde: 3 mm addi turbo

Opskrift: Pisa fra design.club. Strikket i str. S, men længder efter str. M. Ellers ingen ændringer.

Snøft, snøft

Jeg er blevet forkølet. Godt og grundigt. Faktisk har jeg gået det meste af en uge, men i dag har jeg kastet håndklædet i ringen og blevet hjemme fra arbejde. Nu vil jeg være rask!

Indtil videre har jeg tilbragt formiddagen halvsovende, men så ringede postbudet på døren. Han havde disse her med: Gad vist hvorfra han vidste jeg gerne ville strikke strømper i Lorna's Lace's Shepherds Sock garn? "Mixed Berries" og "Jeans" havde han med herfra. Her og der er der blevet talt rosende om garnet, så det må jeg også prøve. Jeg er ikke sikker på, at der er nok garn til et par strømper i str. 38/39 - det må komme an på en prøve...

Påskeferien står for døren og jeg glææææææder mig! Den er tiltrængt. Årets første måneder har været travle for mig og familien og nu hvor vi efterhånden alle har været forkølede på skift trænger vi til ro, frisk luft og fine oplevelser. Sidste år var vi i sommerhus i Skagen, men i år bliver vi hjemme. Vi skal have sat drivhus op i haven, så vores hjemmeavlede kartofler, jordbær, ærter, squash, mv. kan blive suppleret med agurker og tomater. Det er mandens projekt - jeg hjælper til med at fortære det!
Jeg skal have opdateret Kristines dagbog/billedalbum. Det sidste halve år er jeg faldet lidt bag af dansen, men inspireret af Fuglemamma har jeg besluttet at det skal være et ferieprojekt.
Strikkes skal der naturligvis også, men jeg ved ikke helt hvad jeg skal i gang med. Sikkert et par strømper af det nye garn, men et eller andet størrere projekt vil jeg også gerne begynde på. Egentlig havde jeg troet det skulle være et sjal, men efter lige at have strikket et til Kristine, er lysten der ikke lige nu. Nå, det må jeg lige snøfte lidt over.

Som mor, så datter

Kristine har flere gange spurgt om hun ikke også måtte få et sjal? Og selvfølgelig måtte hun da det, når hun nu spurgte så pænt. Man er vel mor og ude af stand til at sige nej :-)

Så for nogle dage siden kiggede vi i gemmerne og Kristine besluttede at det skulle være pink og lyserødt - stribet! Helst også lilla (ynglingsfarven), men da jeg ikke havde noget lilla garn aftalte vi, at den næste bluse jeg strikker til hende bliver lilla.

Og her er det så: Kristines sjal! Strikket i Opal strømpegarnsrester (hun har matchende sokker i begge farver!). Samme mønster som mors sjal.
Pinde 4. Sjalet er ikke blokket og jeg har ikke størrelsen, men det passer fint til en 4-årig på ca. 101,5 cm!
Hun er glad for det! Om hun vil bruge det? Næppe ret meget. 4-årige sidder pr. definition ikke stille længe nok til rigtig at få glæde af et sjal...

Det har været en fin uge. I tirsdags var hele Spilopstuen med 21 spilopper til fødselsdag. Det var en stor dag for Kristine. Kors, hvor hun glædede sig. Dansede rundt hele morgenen af bare begejstring. Og det gik så fint.

Der er mange fødselsdage om året med 21 børn på stuen, så vi syntes menuén skulle være sund, men sjov. Rugbrødskonen blev severet på gulvet, hvor en dug var klistret fast og der var dækket fint op.

Der var ikke én rugbrødsmad tilbage...

Forår?

Der er smukke krokus i haven nu og den seneste uge har man kunnet tro på, at nu er foråret kommet.

Det glæder jeg mig til (i dag blæser, rusker og hagler det, men det kan kun være et mindre skridt tilbage).

Kristine blev født på den smukkeste forårsdag, så hendes fødselsdag er for altid synonymt med forårets komme. Vi har haft huset fuld af gæster i går og på tirsdag kommer der 21 spilopper...

Sidste weekend var vi i haven og plante/flette pilehæk. Fortrinsvis manden - jeg skubbede gyngen og gik tur mens barnet løb på løbehjul.

Da vi kom ind måtte manden tø sine meget kolde fødder op i en spand med varmt vand. SÅ måtte jeg gøre noget ved de længe lovede varme sokker.

Og her er de: Opal 6-tråds sokkegarn. Str. 42/43. 56 masker og boomeranghæl. Strikket på pinde nr. 4 på mine nye Brittany pinde.

De pinde er simpelthen så skønne at strikke med. Lette og lækre at holde ved, maskerne glider så let. Jeg skal helt sikkert have fat i nogle flere!

TILLYKKE!

Tænk at det i dag er 4 år siden min lille pige blev født. Det er næsten ikke til at tro, at der allerede er gået så lang tid.

Tillykke Kristine! Jeg håber du får en rigtig dejlig dag.

Her et næsten 4 år gammelt billede. Kristine er kommet i eget tøj for første gang og klar til at komme hjem fra hospitalet. Bemærk blusen. Mit første strik til datteren i str. 50.

Længe siden sidst...

...og det er faktisk ikke fordi jeg ikke får strikket noget. Pisa mangler kun et halvt ærme - og montering. Farven er lidt mere grøn i det end på billedet. Som det måske kan ses har jeg blokket bagstykke, forstykke og det ene ærme. Jeg har strikket str. small, da min strikkefasthed var en lille anelse til den gode side, men det var for meget at gå et halvt nummer ned i pinde. Til gengæld er str. small lige en anelse for lille til mig, så jeg har blokket stykkerne ud til en medium og det gik heldigvis fint. Alt ser ud til at passe og de to ret, to vrang er blevet så fine og jævne!!


Men jeg er meget spændt på det færdige resultat. Jeg har ikke strikket en trøje til mig selv i årevis, så det er lidt afgørende for den videre fremtid, at resultatet bliver nogenlunde hæderligt. Jeg har flere projekter i tankerne, men de kan lide en krank skæbne, hvis Pisa ikke bliver nogenlunde... Jeg gruer lidt for monteringen - har faktisk aldrig monteret en hel trøje med maskesting....


Stilstanden her på bloggen skyldes... ja, hvad skyldes den egentlig? Manglende overskud, usikkerhed og stress på arbejdet. Det er ikke altid lige sjovt at bygge en ny forvaltning op. Hvor er man dog et vanemenneske, der bedst trives med at tingene kører. Ikke bare mig, mine kollegaer har det også sådan, så det er nok et fællestræk for mange mennesker.
Sidste weekend var rigtig grum og jeg havde mest lyst til at gemme mig under dynen (og gjorde det også noget af tiden).
Men nu, hvor det stadig er lidt lyst når vi spiser aftensmad, så håber jeg, det går mod lidt lysere tider.



Der er endda blevet lidt overskud til at tænke lidt på næste projekt. I gemmerne - måske fra min mormor? - fandt jeg denne bunke strømpegarn. Så mange par hvide strømper trænger hverken jeg, manden eller Kristine til, så jeg overvejer lidt, om det ikke skal blive til et blomstrende sommersjal? Så kan jeg også få prøvet mine meget beskedne hækletalenter af.

Eller bruger jeg (som så mange andre???) en del tid på at læse andre strikkeres blogge. Hvor bliver der produceret mange, mange fine ting rundt omkring. Jeg er meget imponeret over antallet af færdige projekter. Det inspirerer til selv at blive færdig og - ikke mindst - til at gå i gang med noget nyt.
Det overrasker mig, at der så mange "unge" (altså min mands elever på 16-18 år ville næppe kalde mig ung, men alligevel...), der strikker.
Der er ingen andre end mig i min omgangskreds, så det er bestemt en positiv opdagelse. Det er rart at have nogen at dele sin interesser med :-)