Længe siden sidst...

...og det er faktisk ikke fordi jeg ikke får strikket noget. Pisa mangler kun et halvt ærme - og montering. Farven er lidt mere grøn i det end på billedet. Som det måske kan ses har jeg blokket bagstykke, forstykke og det ene ærme. Jeg har strikket str. small, da min strikkefasthed var en lille anelse til den gode side, men det var for meget at gå et halvt nummer ned i pinde. Til gengæld er str. small lige en anelse for lille til mig, så jeg har blokket stykkerne ud til en medium og det gik heldigvis fint. Alt ser ud til at passe og de to ret, to vrang er blevet så fine og jævne!!


Men jeg er meget spændt på det færdige resultat. Jeg har ikke strikket en trøje til mig selv i årevis, så det er lidt afgørende for den videre fremtid, at resultatet bliver nogenlunde hæderligt. Jeg har flere projekter i tankerne, men de kan lide en krank skæbne, hvis Pisa ikke bliver nogenlunde... Jeg gruer lidt for monteringen - har faktisk aldrig monteret en hel trøje med maskesting....


Stilstanden her på bloggen skyldes... ja, hvad skyldes den egentlig? Manglende overskud, usikkerhed og stress på arbejdet. Det er ikke altid lige sjovt at bygge en ny forvaltning op. Hvor er man dog et vanemenneske, der bedst trives med at tingene kører. Ikke bare mig, mine kollegaer har det også sådan, så det er nok et fællestræk for mange mennesker.
Sidste weekend var rigtig grum og jeg havde mest lyst til at gemme mig under dynen (og gjorde det også noget af tiden).
Men nu, hvor det stadig er lidt lyst når vi spiser aftensmad, så håber jeg, det går mod lidt lysere tider.



Der er endda blevet lidt overskud til at tænke lidt på næste projekt. I gemmerne - måske fra min mormor? - fandt jeg denne bunke strømpegarn. Så mange par hvide strømper trænger hverken jeg, manden eller Kristine til, så jeg overvejer lidt, om det ikke skal blive til et blomstrende sommersjal? Så kan jeg også få prøvet mine meget beskedne hækletalenter af.

Eller bruger jeg (som så mange andre???) en del tid på at læse andre strikkeres blogge. Hvor bliver der produceret mange, mange fine ting rundt omkring. Jeg er meget imponeret over antallet af færdige projekter. Det inspirerer til selv at blive færdig og - ikke mindst - til at gå i gang med noget nyt.
Det overrasker mig, at der så mange "unge" (altså min mands elever på 16-18 år ville næppe kalde mig ung, men alligevel...), der strikker.
Der er ingen andre end mig i min omgangskreds, så det er bestemt en positiv opdagelse. Det er rart at have nogen at dele sin interesser med :-)